Viborg FF’s anfører danner fortrop i fodboldens analyserevolution

”I en verden, der er styret af følelser, kan data være med til at få dig mentalt ovenpå igen”. Viborg Fodsports Forenings anfører, Jeppe Grønning, har ligesom mange andre oplevet, hvordan brugen af data i dansk fodbold er vokset ekspotentielt de eneste år. Fynboen, med de ti år i den grønne spillertrøje, har samtidig om nogen mærket fodboldens op- og nedture. I dag har han meget nemmere ved at håndtere de svære følelser. Det skyldes ikke kun de mange års erfaring, men også klubbens og hans egen udnyttelse af dataanalysens potentiale.