Bliv
Frivillig

Nyt sportsmedie under udvikling

“For os, hvor sport er mere end bare et spil”

Vil du være med til at sætte dit præg på et nystartet sportsmedie? Kunne du tænke dig at få udgivet dine egne sportsjournalistiske produktioner og få konstruktiv feedback på dit arbejde samtidig med, at du indgår i et netværk af sportsentusiaster, som ønsker at udfordre den gængse måde at formidle sport på? Så leder vi efter netop DIG!

Hvad er Nordic SportsLab?
Nordic SportsLab er en samling af journalister og sportsinteresserede, som i fællesskab vil skabe en ny digital platform med afsæt i sport, idræt og forskning. Vi har en vision om at vise danskerne, at sport ikke kun udfolder sig på banen, men at der i sportens verden er mange forskellige facetter, som har betydning for resultatet. Sagt med andre ord vil vi give danskerne den “brede” sportshistorie.

Hvor kommer jeg ind i billedet?
Foruden formålet, at skabe anderledes og interessante sportshistorier, vil Nordic SportsLab gerne være en platform, hvor journalister, medievidenskaber, fotografer, studerende og andre interesserede kan få muligheden for at udvikle sig og udgivet deres værker. Platformen vil primært indeholde længere dybdegående artikler og podcast, men har du ideer eller mod på visuelle fortællinger, er der plads til det hele. Du kan derfor få medbestemmelse omkring, hvad dine artikler, din podcasts eller dine videoer skal indeholde. Vores to krav er bare, at historierne rammer ned i Nordic SportsLabs formål, og at du er meget engageret i dit arbejde med indholdet. Som frivillig i Nordic SportsLab bestemmer du selv, hvornår samt hvor meget tid du kan lægge i arbejdet med indholdet.

Lyder det som noget for dig, har du mod på at producere indhold, eller har du noget indhold liggende i skuffen som bare venter på at komme ud i verden, så send os en mail. Vi vender hurtigst muligt tilbage.

Bedste hilsner
Nordic SportsLab

Bliv frivillig

Vil du i kontakt med Nordic SportsLab, stille et spørgsmål eller komme med en god ide, er du mere end velkommen til at sende os en mail. 

Det er med stor interesse vi tager imod dine inputs.