Jeg har oplevet nok så mange evalueringer med atleter og nok udviklingssamtaler, hvor omdrejningspunktet, selvom intentionen var atletens udvikling på den lange bane, alligevel udelukkende kom til at omhandle sidste uges turnering, stævne eller kamp. Jeg har oplevet flere atleter, der ville indstille deres aktive karriere efter bare én dårlig weekend. Jeg har oplevet udbrændthed, som sagtens kunne have været taget i opløbet. Mange af disse episoder bunder i mentale mønstre, som ikke bliver opdaget eller justeret, fordi vi ikke formår at fokusere på det store perspektiv. Det kan data og MASS ændre på.
Det er dog ikke ualmindeligt, at atleter bliver fanget i situationen og i deres følelsers vold. Op- og nedture er en præmis i enhver sportsatlets liv, og der vil forekomme afvigelser. Disse afvigelser bliver bare udstillet og forstørret i højere grad i sporten sammenlignet med et almindeligt arbejde. Præsterer du dårligt én enkelt gang eller to, kan disse udsving nemt være den store nyhed, og således kan én enkelt fejltagelse blive forstærket, forstørret eller fremhævet mere end det faktisk berettiger. Én dårlig præstation, der i det store hele slet ikke betyder noget. Måske var det bare et dårligt slag eller en dårlig dag – på det forkerte tidspunkt.
Ofte giver vi uforholdsmæssigt meget opmærksomhed til den stemme inde i hovedet, der siger, at vi gjorde det dårligt, at vi ikke er gode nok, og/eller at vi ikke udvikler os. Dette gør vi helt ubevidst uden nogensinde at undersøge, hvor den data egentlig kommer fra, og hvor reel den egentlig er. Jeg mener, at vi burde tage et ekstra kig på dette aspekt.
Data i optimeringen af det mentale
I den datadrevne tidsalder vi lever i, undrer det mig, at vi ikke for længst har systematiseret mentaltræning. Vi har længe stået og set på, hvordan sporten er blevet dybt afhængig af data for at optimere spillet – både på et individuelt niveau og som hold, taktisk og fysisk. Men jeg oplever at brugen af data til at løfte den mentale træning, er udeblevet. Sportsklubber tyer hurtigt til en foredragsløsning for at tilføje noget mere viden om mentaltræning til deres atleter og trænere. Men hvis vi faktisk skal tilføre den enkelte atlet og træner nogle kompetencer, de kan bruge på banen, så skal vi ikke fortælle om det, men derimod arbejde med det. En træner vil aldrig få noget ud af en atlet, der ved nøjagtigt, hvordan spillet skal spilles, men ikke evner at gøre det. Derimod vil det være optimalt, hvis den viden blev omsat til træningsopgaver, og bliver indlejret i kroppen som automatiserede processer, der opstår, når kampen er i gang. Det er præcist det samme princip, som gælder ved mentaltræning. Den gode mentaltræning er kendetegnet ved at tilføje kompetencer og ikke kun viden.
Den gode mentaltræning tilføjer kompetencer og ikke kun viden
Jeg har derfor haft et stort behov for at udnytte digitaliseringen netop for at få implementeret mentale værktøjer og mental træning, der faktisk rykker på atleternes performance. En tilgang, som gør, at mentaltræning faktisk også kan blive forankret i organisationen som et fast og ikke mindst vigtigt værktøj til at nå toppræstationer.
Ny app skal være assistenten i mentaltræningen
Jeg har udviklet mentaltrænings-assistenten MASS, som skal assistere atleten og trænerens daglige arbejde med mentaltræning. MASS viser ikke bare grafer over atleternes mentale selvvurdering men giver også feedback på baggrund af den data, der indskrives i appen. En feedback, der er lavet ud fra mine 14 års erfaringer med mentaltræning, og som fortæller dig, hvordan du kan forbedre din træning.
Den nye app har en individuel tilgang til atletens mentaltræning. Den træner atleten i mentale værktøjer såsom fokusering, indre dialoger og procesmål. Før hver træning igangsætter atleten sammen med MASS en mental opgave og stiller to simple spørgsmål: Hvordan er din mentale parathed? Og hvordan er din fysiske parathed? De to spørgsmål afslører oftest, om atleten slæber ting med ind i træningslokalet, som over tid vil kunne føre til mistrivsel. Efter træningen skal atleten igen, ud fra tal, vurdere, hvor godt det er lykkedes at løse den mentale opgave og hvor meget arbejdsindsats, som atleten lagde i opgaven. Efter bare 14 dage, vil MASS allerede kunne præsentere mønstre som netop skaber baggrunden for en mere effektiv mentaltræning.
MASS assisterer atleteten i mentaltræning af:
- Opmærksomhed à træning i at holde fokus og have fokus på det vigtige
- Indre VIL-dialoger à træning i at have mange og stærke VIL-dialoger i stedet for IKKE-dialoger
- Procesmål à træning i at arbejde med processer som en vej hen til resultatmålene
MASS er en gamechanger for trænerne
MASS er et værktøj til gavn for atleten, der gerne vil skærpe og styrke sine tankeprocesser, så atleten har mulighed for at præstere bedre i pressede situationer.
Gode processer baner vejen for gode resultater

Men for træneren vil MASS være en gamechanger. Med MASS for træneren i det daglige arbejde en medhjælper, der altid står til rådighed og kan assistere den enkelte atlet mentalt. Med den daglige dataindsamling fra atleten, vil MASS skabe et godt afsæt for træneren til at danne sig et hurtigt og godt kvalificeret overblik om atletens mentale træning, mønstre og afvigelser. Dette vil igen være et godt afsæt for gode kvalificerede samtaler om udviklingen af atletens mentale processer. Da dataindsamlingen er bedre og større over tid, vil det også være nemmere for atleten og trænere at holde perspektiverne for udviklingen og ikke blive fanget i enkelt stående hændelser eller afvigelser. Træneren for derfor også konkrete mentale værktøjer og metoder, som kan tages i brug ved kampe og under den daglige træning.

MASS’s training setup provides structured and continuous access to my mental training, and at the same time gives me feedback so I can follow my mental development. I also think it is amazing, that Carsten and I can link up on the app, and that he can follow my mental training along the way
Det tager tid, ofte mere end forventet, at kunne frembringe de gode passende tanker, og automatisere de gode mentale mønstre. Det kræver tid og en stor indsats at blive mentalt stærk. Jeg tror på, at data og digitalisering virkelig kan flytte atleternes mentale mindset. MASS er mit nuværende bedste bud på at give trænere et praksisnært digitalt værktøj til udvikling af mentale stærke atleter.
CARSTEN OLDENGAARD, mentaltræner i sportens verden
I 14 år har jeg arbejdet med at forløse mentalt potentiale hos sportsatleter, hold og trænere i jagten på toppræstationer. Der er brugt mange timer på at udvikle stærke mentale værktøjer og koncepter. Jeg har arbejdet med medaljetagere, som har deltaget ved både DM, EM, VM, CL og OL.
Udpluk af samarbejde med sportsatleter: Viktor Axelsen, Pernille Harder, Kevin Møller, Signe Bruun, Bjarte Myrhol.
