Når kroppen siger stop

 “For nogle udøvere er det svært at finde ud af, hvem de er uden for deres sportsgren, den dag karrieren stopper. De kan ikke udøve deres sport mere, og så kommer spørgsmålet; hvem er jeg egentlig ud over min sport? Det kan føre til en masse grublerier og bekymringer, der i sidste ende kan føre til stresssymptomer og i værste fald depressioner,” siger sportspsykolog Carsten Hvid Larsen, der er forsker ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet og tilknyttet fodboldklubben FC Nordsjælland som sportspsykologisk konsulent.

Præstationspsykologisk konsulent Martin Langagergaard er enig i, at netop identitetsspørgsmålet er med til skabe udfordringer for udøverne ved karrierestop. Han har mange års erfaring som konsulent i forskellige danske sportsklubber og landshold og er i dag tilknyttet fodboldklubben AaB. Ifølge Martin Langagergaard skyldes det, at udøverne definerer deres identitet ud fra den faste rytme, som deres sportsgren fastsætter for dem.

     ”I eksempelvis fodboldkulturen lever spillerne sammen i osteklokker. De er igennem mange store følelser og oplevelser sammen. De spiser, træner og rejser sammen, og det er en meget fastlagt rytme, som de definerer sig selv ud fra, der bliver brudt op, når de stopper,” siger Martin Langagergaard.

Det nye jeg
Ifølge Carsten Hvid Larsen binder professionelle udøvere i særlig grad deres identitet op på den sportsgren, de har bygget deres karriere på. Sportsgrenen har været det vigtigste for dem i mange år og er det, de har kæmpet for og satset på i alle aktive år. Udøverne definerer sig selv som sportsmennesket. Dermed skal de redefinere sig selv som menneske, den dag karrieren når sin ende.  

     “De får en hverdag, der ikke længere handler om sporten, men hvor hovedet på en eller anden måde stadig er efterladt der. Udøverne kan ikke længere udøve den identitet mere. Det vil sige, at de skal begynde at finde et nyt jeg – for hvem er man nu?” forklarer Carsten Hvid Larsen, som desuden er tidligere formand for Dansk Idrætspsykologisk Forum.

Ifølge sportspsykologen har overgangen fra professionel til civil forskellig karakter afhængig af, hvordan stoppet træder ind for den enkelte eliteudøver, hvad enten der er tale om fuldtidsprofessionelle udøvere eller deltidsprofessionelle.

Han skelner mellem to typer stop. Det ene er et frivilligt stop, hvor udøveren selv sætter punktum for sin karriere af forskellige årsager. Her kan alder, fysik eller lyst spille ind. Det andet stop kategoriseres som ufrivilligt, hvor en skade, fravælgelse eller andet udefrakommende træffer beslutningen for udøveren om, at karrieren ikke kan fortsætte på eliteniveau.

Ifølge Carsten Hvid Larsen kan det akutte stop have større konsekvenser end det planlagte.

     “Det er langt værre, fordi du ikke har nogen mulighed for at forberede dig på det, og dermed kan der opstå problemer, da hovedet ikke kan følge med. I nogle tilfælde oplever vi, at det kan ende med depression,” forklarer Carsten Hvid Larsen.  

Civilkarrieren skal erkendes
Forberedelse er essentielt for at klare overgangen mellem de to karrierer. Ifølge de to sportspsykologer er det centralt, at udøverne forbereder sig på, hvad der kommer til at ske efter sportskarrieren. Fremtidstanker skal udøverne allerede gøre sig, før de beslutter sig for eller tvinges til at stoppe.

     ”Det er vigtigt, at udøverne begynder at forestille sig, hvordan deres nye hverdag kommer til at se ud. Det er ikke tilstrækkeligt at sige; jeg skal være tømrer. Udøverne skal gå i detaljer og forestille sig, hvad de kommer til at foretage sig, og hvordan det helt praktisk vil påvirke familiens hverdag,” siger Martin Langagergaard.

Det er organisationen 4player enig i. De arbejder netop med at hjælpe elitesportsudøverne til at forberede sig på den næste del af livet gennem deres indsatser study4player og job4player. Organisationen blev dannet for mere end 15 år siden efter initiativ af fodboldspillerne selv under Spillerforeningen.

     “Det handler om at sikre, at udøverne får et godt liv bagefter. Vi hjælper den enkelte udøver gennem dialog og ved at rådgive dem om uddannelse og karriereforberedelse, der kan gå hånd-i-hånd med deres sportsgren. Det sker gennem et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder,” fortæller Rasmus Haagensen, direktør i 4player, hvis indsatser bliver benyttet af medlemmerne af både Håndbold Spiller Foreningen, Danske Elitesportsudøvers Foreningen og Spillerforeningen. De tæller tilsammen mere end 2.000 medlemmer.

Indsatsen er skrevet ind i overenskomsten mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen, mens medlemmerne af Håndbold Spillerforeningen og Danske Eliteidrætsudøvers Forening, som ikke har en individuel overenskomst, i dag køber rådgivende hjælp til deres medlemmer af organisationen 4player.

Der skal være en plan
Ifølge direktøren i 4player, Rasmus Haagensen, er det ikke nok i sig selv for medlemmernes fremtid, at de begynder på en uddannelse. Forberedelserne er nødt til at have en konkret plan bag sig, hvis elitesportsudøverne skal have gavn af det.

    “Hvis man ikke har en plan for, hvad man vil bruge sin uddannelse til, så er man ikke voldsomt lettet. Det handler om at få skabt klarhed og finde ud af at få sine værdier på plads. Hvad er det, der skal betyde noget resten af livet. De skal lige så vel som alle mulige andre mennesker finde en balance mellem arbejde og privatliv,” forklarer Rasmus Haagensen, der selv er tidligere professionel håndboldspiller.

Men først og fremmest skal udøverne finde motivationen til netop at tænke på tiden efter sporten. Ofte skal motivationen hjælpes på vej.

     “Motivationen er afgørende for, at vi kan hjælpe dem. Det er det, vi først forsøger at påvirke hos dem. Er der ikke en motivation, kan vi ikke tage det næste skridt,” siger 4players direktør, Rasmus Haagensen.

Organisationen rådgiver og hjælper udøverne med både uddannelse, kurser, erhvervskarriere og mental sundhed til at imødekomme skiftet i karrieren. 

Reaktionen kommer uanset hvad
Selvom udøvernes spillerforeninger sammen med 4player forsøger at forberede sine medlemmer så godt som muligt, på den dag karrieren når sin slutning, så vil overgangen sjældent være helt smertefri for sportsudøverne.

     “Alle mister typisk fodfæstet i en eller anden udstrækning, når overgangen sker. Derfor forbereder vi dem på, hvad det er, der kommer til at ske, og hvad de bliver mødt af i den nye hverdag. Men uanset hvor godt forberedt man er, så vil man typisk opleve tanker og følelser relateret til det skifte, der sker væk fra at være elitesportsudøver,” siger Rasmus Haagensen fra 4player.