Få artiklen læst op
Før den 13. august 2008, før slutfløjtet, håndtrykket, og det ikoniske løft af vinderarmen, før Jyllands-Posten skrev: ”Danmark er ramt af endnu en OL-skuffelse” og før refleksionerne, kom først ubalancen.
Selvom 2008 efterhånden er mange år siden, står året stadig helt klart for den danske bryder Mark O. Madsen. 2008 blev det år, hvor han indså at dansen på kanten, gjorde ham alt for let at vælte. Det år faldt han, men det fald blev starten på at genskabe et mere stabilt underlag, som kan holde til sportens udfordringer.
OL-skuffelsen
Klar guldfavorit. Hypet af medierne til at være et stort OL-håb. 2008 var året det skulle være. Derfor var det ikke kun medierne, danskerne og brydeforbundet, som var i chok, da Mark O. Madsen tabte sin første kamp ved OL i Beijing i 2008, hvor han mødte russeren, Varteres Samurgasjev, og dermed var færdig i turneringen.
”Det var et nederlag og en smertefuld oplevelse,” erindrer Mark.
Flyet gik fra den kinesiske hovedstad tilbage til Danmark. For Mark var de efterfølgende dage præget af et stort refleksionskaos. Han overvejede sin fremtidige karriere. Skulle han virkelig fortsætte med det her? Skulle fire år mere af hans liv bare være spildt, hvis den næste medalje ikke blev af det fineste ædelmetal?
”I 2005-6-7 trænede jeg med én målsætning: Nemlig at vinde OL-guld. Det var drivkraften. Det var ikke et spørgsmål om at have en hverdag, som var speciel behagelig, balanceret eller bæredygtig. Det var medaljen, som retfærdiggjorde, at jeg pressede mig igennem”.
Fordelen ved ikke at ride på en sejrsbølge
Foruden skuffelsen betød nederlaget ingen hype. Det betød, at mediestormen ikke ville tage ham, sætte ham i førersædet og blæse ham ud på landevejen fra det ene arrangement til det andet. Stilheden skulle få tankemylderet i bero og få ham til at pakke tasken og tage hjem til Nykøbing Falster. Længe havde hele Marks identitet været elitesport. Hvis han vandt, var han en succes. Tabte han, var han en fiasko. På dette tidspunkt var han sporten, og sporten var ham.
”Den måde jeg drev elitesport på, hvor det var farven af medaljen, som afgjorde, om jeg var god eller dårlig, det var der, hvor det menneskeligt begyndte at blive ret farligt for mig.”
Mark var til dagligt en del af den tyske klub 1. Luckenwalder SC og skulle ikke længe efter OL-nederlaget bryde om det tyske mesterskab. Op til denne weekend florerede tankerne frem og tilbage, og til sidst greb Mark O. Madsen telefonen. Hans fokus var skiftet, og han havde både fysisk og psykisk brug for en pause. Det skulle ikke være, når han var færdig med sin karriere. Det skulle være nu.
”Jeg stod med følelsen af at levere en fiasko ved at ryge ud af OL-finalen, men det er det mest sunde nederlag, jeg har haft. For det tvang mig til at gå i dybden med, hvorfor det egentlig er, jeg dyrker sport. Er det medaljer, eller er det arbejdet med at blive den bedste version af mig selv?”.
Han meldte afbud for første gang nogensinde. Den weekend skulle hans barndomsven og gode kammerat giftes, og den begivenhed fik Mark nu muligheden for at deltage i. En stor beslutning, som skulle vise sig at være afgørende for resten af hans liv.
Foto: Lars Schmidt / schmidtaps.com
Bryllupsmiraklet
Kirkeklokkerne ringede, og høj over at være med til et socialt arrangement stod Mark klar i sit fineste outfit. Den hvide dug, den gode mad og den smukkeste borddame. Måske ikke bekymringsløs, men for en aften var Mark i nuet og ikke i OL-finalen. Den smukke borddame var barndomsvennens kusine. Samtalen flød, og musikken spillede.
”Vi satser hele butikken i mange af livets henseender. Nogle gange skal man op og spørge om en dans og andre gange bryde en vigtig kamp. Der er altid en risiko for, at det bliver et nej, et nederlag eller en fiasko, men jeg har det sådan, at frygten for at lide et nederlag aldrig må blive større end lysten og modet til at forsøge at skabe en succes”.
Den aften satsede han på dansen. En dyb vejrtrækning, en forespørgsel og flere dansetrin senere blev det den bedste beslutning i Marks liv. For nu er Mark ikke kun bryder, han er først og fremmest nogens mand og far.
Meget mere end en bryder
Mark fik efter de Olympiske Lege i 2008 skabt et bredt fundament, som gjorde, at han så sig selv som mere end bare en atlet.
”Jeg beskriver ikke længere mig selv som bryder, jeg er et familiemenneske. Nu er jeg ”home safe” lige meget hvad. Jeg har en familie og nogle mennesker, som holder af mig for den, jeg er. Det er ikke afhængigt af, om jeg kommer hjem og har været en succes ved de Olympiske Lege. Jeg kan komme hjem og have tabt, og jeg sidder og drikker den samme kop kaffe med de samme mennesker, og de vil holde af mig nøjagtigt lige så meget. Det er vigtigt at have med i bagagen”.
Samtidig fik han tid til at reflektere over, hvorfor han dyrkede sin sport.
”Da jeg stod der og skrabede bunden, i hvad jeg følte var et nederlag. Så gik det op for mig, at jeg gjorde det for noget andet, at jeg elskede sporten og de personer som var en del af det”.
I 2008 fik Mark ikke en OL-medalje. I 2012 kæmpede han om bronzen, men måtte nøjes med en fjerdeplads. Mark O. Madsen formåede derimod at blive nummer to til OL i 2016, og besluttede sig for, at han ikke tabte guld, men vandt sølv. At finde balancen i hverdagen, hvor alt ikke kun drejer sig om sport, er Marks opskrift. Han har friheden til at præstere uden at være bekymret for resultatet, fordi der er mange andre ting i hans tilværelse, som skaber værdi. Det gør, at resultaterne og medaljerne ikke er altafgørende.
Alt andet lige har det gjort Mark til Danmarks mest vindende bryder, og et nederlag skal ikke blive det, som slår ham ud.
Tokyo2020
Ved dette års Olympiske Lege i Japans hovedstad Tokyo deltog over 11.000 atleter i 50 forskellige discipliner. Alle med et ønske og mål om at ende øverst på sejrsskamlen med en guldmedalje om halsen. De konkurrerede samlet set i 339 konkurrencer fordelt på 33 sportsgrene. Men efter de 16 augustdage, hvor de historiske lege udfoldede sig, kunne kun 340 af dem rejse hjem med medaljer af guld. Det betyder, da legene var slut, stod over 10.000 atleter tilbage som ”tabere”. Nogle af dem rejste i stedet hjem med en sølv- eller bronzemedalje i tasken. Men er atleter egentlig vindere, hvis de rejser hjem med en anden medalje end den af guld?
Du vinder guld men taber sølv
Det spørgsmål satte den hollandske lektor Adriaan Kalwij sig for at finde ud af. Han var netop interesseret i konkurrenceresultaters betydning for helbredet, og valgte derfor at undersøge OL-atleters levetid. Han publicerede sit studie i 20181.
Resultatet er nedslående nyt for atleter med en sølvmedalje om halsen. Hans studie viste nemlig, at sølvmedaljemodtagere levede markant kortere end både guld- og bronzevindere. Faktisk i gennemsnit henholdsvis 3,4 og 2,9 år.
Ifølge lektorens undersøgelse er årsagen, at de inkluderede atleter opfattede konkurrenceresultatet negativt, fordi de følte, de ikke vandt sølv, men derimod tabte guld. Denne følelse af skuffelse udløser nogle stresshormoner, som påvirker psyken, hvilket i sidste ende koste leveår for atleterne.
Nederlag påvirker identiteten
Som atlet står konkurrence øverst i jobbeskrivelsen, og er en helt essentiel del af hverdagens gøremål, forberedelser og tankegang. Elitesport hænger uløseligt sammen med præstation og at blive målt og vejet på resultater. Men når atleter identificerer sig med sporten – og udelukkende sporten – så kan det have nogle negative konsekvenser.
Forskning afslører, at personer som i høj grad identificerer sig med atletrollen, fraprioriterer sociale relationer, og har svære ved at deltage i sociale arrangementer2. En intens stræben efter succes, medfører oftest ofringer af andre elementer i livet. I den sammenhæng frasorteres også andre mennesker, som kan støtte en, når nederlagene kommer. Eksempelvis en tabt finale i OL.
Danske sølvmedaljemodtagere 1972- 2016
- Ingen
- Ingen
- Peter Due og Per Kjærgaard
Skeetskydning.
- Henning Lynge Jakobsen
500 meter enerkano - Anne Grethe Törnblad på hesten Marzog
Dressur - Ole Riber Rasmussen
Tornado
- Benny Nielsen
2oo meter butterfly
- Arne Nielsson og Christian Frederiksen
Toerkano
- Trine Hansen
Singlesculler
- Wilson Kipketer
800 meter løb - Camilla Martin
Damesingle (badminton) - Torben Grimmel
50 meter riffel (liggende)
- Ingen
-
Casper Jørgensen, Jens-Erik Madsen, Michael Mørkøv, Alex Nicki Rasmussen og Michael Færk Christensen
Holdforfølgelse (banecykling) -
Kim Wraae Knudsen og René Holten Poulsen
Toerkajak
- Anders Golding
Skeetskydning - Fie Udby Erichsen
Singlesculler - Jonas Høgh-Christensen
Finnjolle - Mathias Boe og Carsten Mogensen
Herredouble (badminton)
- Sara Slott Petersen
400 meter hækkeløb - Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl
Damedouble (badminton) - Emma Aastrand Jørgensen
500 meter kajak - Mark O. Madsen
75 kg græsk-romersk still (brydning) - Kasper Winther Jørgensen, Jacob Barsøe, Jacob Søgaard Larsen og Morten Jørgensen
Letvægtsfirer - Jakob Fuglsang
Linjeløb
Individuelt ansvar eller kulturelt problem?
Vejen til toppen af medaljeskamlen er for dagens topatleter benhård, og professionalismen og talentudviklingen starter allerede i ungdomsårene. I takt med at fokusset på talent og præstation bliver større og større, bliver nåleøjet mindre og mindre. Ifølge Kenneth Cortsen, Ph.d. Ass. professor og forsker i sportsmanagement på Professionshøjskolen UCN, kan fokus på talent og præstation være med til at skabe en meget ensidig verden med et miljø og en omgangskreds, som lukker sig om sig selv.
”Det er vigtigt, at atleter har nogle andre holdepunkter end kun den sportslige del. Hvis hele din identitet er båret af sporten og det, at du er udøver på eliteniveau, så er du, alt andet lige mere sårbar, hvis resultaterne ikke går din vej”.
Kenneth Cortsen er ekspert i krydsfeltet mellem økonomi, ledelse og branding i sportbranchen, og har samtidig praktisk erfaring som elitetræner i fodbold. I 2008-2009 var han med til at udvikle den første professionsbachelor i sportsmangement i Danmark. Nogle af tankerne bag uddannelsen er at styrke fundamentet for eliteidrætsudøvere. Uddannelsen indeholder muligheden for et fleksibelt onlineforløb, så eliteatleter netop kan kombinere uddannelse med sportskarrieren.
”Mental adspredelse kan være meget vigtigt – om det lige er uddannelse eller andre ting udenfor banen, er ikke nødvendigvis det, det kommer an på. Det, jeg har set i min tid som træner inden for eliteidræt er, at atleterne selvfølgelig skal fokusere på det, som de skal præstere på banen, men det er også vigtigt, at de er i balance udenfor banen – for at kunne præstere.”
Argumenterne for, at atleter, som er på højeste niveau, kun fokuserer på sporten, er mange. Flere sportsgrene opfordrer til en ”ALL-IN”-kultur, hvor atleten enten skal gøre det 100 procent eller slet ikke gøre det. For hvis mindsettet er målrettet én ting, forstyrrer det omkringliggende ikke, og på den måde er der større mulighed for at præstere og dygtiggøre sig på et specifikt område.
Dansk forskning3 udfordrer denne påstand. En undersøgelse udarbejdet af Aarhus Universitet i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark har vist, at OL-præstationerne hos de udøvere, som de kalder student-athletes (atleter, som sideløbende med deres sport studerer), i årtier har præsteret bedre, end atleter, som ikke har haft et studie ved siden af sporten.
Ifølge Kenneth Cortsen, er det dog ikke udelukkende atleten, som har et ansvar i denne sammenhæng. Det er samtidig kulturen, som skal ændres.
”Jeg har som træner oplevet atleter, som endte på et skråplan. Det er derfor vigtigt at have en balance mellem livet som idrætsudøver og resten af verden, så man ikke bliver tabt i den proces. Det er noget, som starter i toppen og handler om, hvilke ledere og trænere der bliver ansat”.
Referencer:
1: Kalwij, A. (2008).The Effects of Competition Outcomes on Health: Evidence from the Lifespans of U.S. Olympic Medalists, Economics and human biology, 31, 276-286
2: Martin, J. J., Eklund, R. C. and Mushett, C. A. (1997). Factor structure of the Athletic Identity Measurement Scale with athletes with disabilities. Adapted Physical Activity Quarterly, 14: 74–8
3: AU., DIF. & Team Danmark (2016). Sportslige toppræstationer hos danske student-athletes i 2016. Oplysninger hentet fra: Idan.dk
