Hvad i alverden er ligheden mellem fodbold og C-level? Og hvorfor giver det mening overhovedet at tale om?
Sport har en vidunderlig sproglig evne til at forklare komplekse ting. Og lad mig slå fast: Ledelse er komplekst.
Vi kender klichéerne: ”Vi skal lige have skubbet bolden det sidste stykke over stregen”, ”vi går efter bolden”, ”den ligger lige til højrebenet”, ”den sparker vi lige til hjørne”.
De fleste forstår sportens sprog – og jeg vil på forhånd advare om adskillige fodboldfloskler i denne artikel. Hader du sport eller ledelse, så er der ingen grund til at læse videre.
Mit professionelle arbejdsliv er gået fra at være professionel fodboldspiller til at være en del af ledelsen i en mellemstor scale-up virksomhed inden for tech. På få år har jeg bevæget mig fra tacklinger til topledelse, og det er tid til et pusterum og til at reflektere lidt over, hvorfor i alverden det giver mening.
Min akademiske baggrund er naturligvis en væsentlig årsag, med universitets- og MBA-studier er naturligvis lidt af forklaringen på min transition fra fodbold til C-level. Ikke desto mindre ser jeg ikke den akademiske side som det mest signifikante overlap mellem de to verdener, som præger min karriere.
1: Ekstrem resultatorientering, dedikation – og de store egoers spil
Ledere lever i den grad for resultater og bliver målt på dem. Det tænder sportsmanden, og det tænder lederen. Det, der viser verden og sig selv, at man lykkes. Pseudoarbejde eksisterer ikke i ledelse – og er man ikke dedikeret til at opnå et resultat, så lykkes man ikke.
Fodboldbranchen er også en verden med store selvtillidsfulde karismatiske egoer, der med professionalisme og dedikation er kommet langt og igennem det berømte nåleøje. Det samme gør sig gældende i verdenen af ledere, hvor jeg ser meget af det samme. Det kræver karisma, dedikation og resultatorientering at blive en dygtig leder – og fodboldspiller.
2: Work-life-balance eksisterer ikke
Når du er professionel fodboldspiller, er du det 24/7. Alt, du foretager dig, er en del af dit job. Den måde, som du spiser, sover, snakker og opfører dig på, har betydning for dit arbejde. Dit job er en del af livet, som skal fungere side om side med alt det andet, der giver dig energi: Familie, venner, børn, hobby.
De fleste ledere vil sandsynligvis også sige, at jobbet er en del af deres liv. Det hverken kan eller skal afgrænses fra de andre ting i livet, men fungere side om side med det.
Som fodboldspiller og leder er du på. Det meste, du gør, bliver betragtet. Fra medier og fans. Fra medarbejdere, ejere, bestyrelse og ledelse. Både som fodboldspiller og leder lærer du at håndtere at være i spotlightet, adskille skidt fra kanel – og trives i det.
3: Du er dit eget brand
I en efterhånden mere og mere datadrevet verden, hvor mavefornemmelse bliver fortrængt af data, bliver det personlige lederskab ekstremt vigtigt.
Lederen er sit eget brand, hvor medarbejderne skal kunne identificere sig med det menneskelige i lederen. Man skal turde at sætte sig selv på spil og være sig selv. Som leder for blandt andet kommunikation ved jeg, hvor meget spin og mange værktøjer, der findes for at iscenesætte et budskab.
Min erfaring er dog, at du i forhold til sit personlige brand kommer længst med at være sig selv.
Da jeg spillede, var jeg kendt for at være en flink fodboldspiller. Faktisk udtalte en tidligere forsvarsgeneral i Superligaen, at jeg var den rareste spiller i ligaen. Ikke desto mindre udtalte samme general, at jeg også var den bedste, han havde mødt, hvilket jeg gerne vil betvivle fagligheden af. Hermed italesatte han dog noget, nogen ser som et modsætningsforhold.
Jeg har ikke noget mod at være flink (jeg er flink) – og blandingen af fodboldens kynisme og det at være en rar, imødekommende og sympatisk fyr har været kerneingredienserne i at kunne blive en god leder – og det har helt sikkert også formet mig.
Når du skaber et brand som leder eller fodboldspiller, ser jeg det som meget centralt at huske, at medspillere og kollegaer er den første stakeholder i al ekstern kommunikation.
Det, du udtaler til tv eller en avis, bliver ædt råt af organisationen. Nogle fodboldspillere er deres egen organisation og kan have egne egoistiske agendaer for at fremme egne interesser. Det samme, afviser jeg ikke, gør sig gældende for nogle ledere. Men udelukkende at fokusere på individuelle fremskridt skaber hverken gode organisationer eller holdpræstationer.
4: Presset
Du skal præstere som leder. Ellers er du det ikke længe. Det samme pres lever og trives elitesportsudøver dagligt med og under.
Jeg har i mange år været fast straffesparksskytte (med blandet succes vil nogle mene), og intet i erhvervslivet står mål med det pres, som du udsættes for i en sådan situation.
Der er målinger på, at en spiller før et vigtigt straffespark har samme stressniveau og pres som en soldat i kamp. Alligevel træffer skytten en beslutning. Din beslutning kan være god eller dårlig. Men den skal træffes, og den kan have konsekvenser af forskellig karakter.
Det skal du kunne lide som fodboldspiller – og det skal du kunne lide som leder.
5: Kom hurtigt videre fra nederlag – og sejre
Du lærer i sport at både nederlag og sejre er midlertidige. At hænge sig i sin egen fortids succes eller fiasko gør ingen til en god leder eller fodboldspiller.
Dine medarbejdere gider ikke høre på, hvornår du var god, eller hvornår du var dårlig, eller hvad du har udrettet i fortiden. Ligesom dine holdkammerater ikke behøver at vide, Hvor mange mål, du scorede for fem år siden.
Evaluér sejren eller nederlaget hurtigt og kom videre. Det er en grundpræmis på banen og på kontoret.
6: Ledelse er en holdsport
Den sidste, men vigtigste lighed, er denne. Med afstand!
Nu har jeg været en del af en holdsport i en årrække. I et sådant miljø krævede jeg, at menneskerne omkring mig præsterede, for at jeg kunne opnå de resultater, som jeg og holdet efterstræbte.
Alle har en værdi – og alle bidrager med lige præcis den nødvendige kompetence, for at organisationen eller holdet kan lykkes. Dette er meget vigtig at anerkende og husk, at det ikke er lederen eller spilleren, der vinder – men holdet. Til gengæld er det lederens ansvar, hvis holdet taber.
Respekten for andres kompetencer og bidrag ser jeg som alfa og omega. Uden respekt er det som en fodboldkamp i strømpesokker. Marginalisering er gift for en fodboldtrup. Og det samme gælder for en organisation. Jeg har set det begge steder.
I mit hverv som anfører og viceanfører var denne del den vigtigste at gøre tydelig for unge spillere, perifere spillere eller spillere, som var blevet vraget og fandt det dybt uretfærdigt. På samme måde anerkendte jeg alle for deres bidrag, og vi sejrede sammen. Det gør en forskel at rose marginalspilleren mindst ligeså meget som topscoreren.
En dygtig træner sagde engang til mig: “At stille et hold er ligesom at bage en kage. Den bliver ikke god kun med mel, og et hold med 11 Messier ville ikke kunne klare sig i Fynsserien”.
Selv en lille smule salt eller bitterhed kan gøre alle andre bedre og mere fremtrædende. For meget vil ødelægge kagen. På samme måde giver det ikke mening at starte ud med glasuren, hvilket er en god analogi for, at timing og kommunikation af lederens valg er vigtig.
Når jeg selv har haft fornøjelsen af at rekruttere medarbejdere, ser jeg altid på denne del først: Hvilken ingrediens har vores kage brug for? Karakter, attitude og personlighed først. Faglige evner og kompetencer bagefter. Det sidste kan læres. Det første kan ikke.
Transitionens kunst
Som jeg indledningsvist skrev, er ledelse komplekst.
Hvem ved, hvordan du bliver en god leder? Eller en god fodboldspiller? Der er ingen formel. Din leder ved det ikke. Din bedre halvdel ved det ikke. Bøger ved det ikke.
Du ved det ikke engang altid selv, men som tidligere sportsudøver har mit værktøj været at bruge det, jeg har i bagagen aktivt og fuldende den transition, der er i at oversætte kompetencer og værktøjer fra en verden til en anden. Det gælder både i jobskifte, brancheskifte eller blot et skifte i arbejdsopgaver.
Den bagage, jeg har haft med, kan formes til styrker, personlighedstræk og ikke mindst evnen til at udvikle mig på den vej, ingen har gået på før.
Relateret indlæg:
I kampen om ligestilling på arbejdsmarkedet kan sport blive afgørende
Kan sporten være med til at skabe mere lighed på det danske arbejdsmarked?
Danmark befinder sig et godt stykke nede på verdensranglisten, når det gælder ligestilling. For at opnå mere lighed mellem køn på ledelses- eller bestyrelsesposterne i det danske erhvervsliv, kan holdsport, ifølge et nyt speciale, være en del af løsningen. Specialet konkluderer, at kvinder i dansk elite holdsport udvikler nogle af de kompetencer, som senere kan komme dem til gavn i en ledende rolle i erhvervslivet. I denne artikel møder du to af dem.
