Genoplev EURO2020 og alt det slutrunden gav os med på vejen

Nordic SportsLab giver dig små bidder af årets helt store fodboldoplevelse. Det Europæiske Mesterskab, EURO2020 satte sine spor i de fleste af os. Her får du de historier vi alle husker, og de historier vi alle har glemt. De historier der fik os til at smile, og dem som gav en klump i maven.
Af: Matilde Brixen
Medstifter & redaktør

Del artiklen:

Skal jeg sætte ét ord på slutrunden, bliver det genoplivning. 

12. juni 2021 er en dag, som mange fodboldfans aldrig glemmer. Utallige rød- og hvidklædte mænd og kvinder var klar på tribunerne, og de danske slagsange fyldte Parken. Stemningen var høj, og forventningsglæden bredte sig til hvert et hjørne af Danmarks nationalstadion. Det var Finland, som var Danmarks første udfordring ved dette års Europa Mesterskab. Klokken 18:00 lød startfløjtet, og kun 43 minutter efter opstod den hændelse, som skulle definere resten af Danmarks rejse i turneringen. Med bolden ved fødderne kollapsede Christian Eriksen på Finlands banehalvdel.

I fuldt sprint løb den danske anfører, Simon Kjær, mod manden i græsset. Han lagde hurtigt Christian Eriksen i aflåst sideleje. Et splitsekund efter nåede samaritterne hen til dem, og en af mændene var Peder Ersgaard. Det løb koldt ned ad ryggen på Peder, da han fandt ud af, at Eriksens hjerte ikke slog.

På opfordring af Thomas Delaney stillede landsholdsspillerne sig hurtigt op, skulder mod skulder, med hinanden i armene, og dannede en ring omkring Christian og samaritterne. Det gjorde de for at skærme udsynet og give lægerne et rum at arbejde i. 

Samaritterne benyttede en Rubenballon i kampen om at få livet tilbage i Christian Eriksen. En Rubenballon består af en maske, som blev sat over Eriksens næse og mund og en gummiballon, som kan fylde sig selv med luft, efter den er blevet trykket sammen. Med ballonen i brug, hjertemassage og et stød med en hjertestarter kan samaritterne mærke Christians hjerte slå. Han bliver med det samme sendt med en ambulance til Rigshospitalet. 

Christian er vågen

Ikke længe efter hændelsen skrev Dansk Boldspils Union på twitter, at Christian Eriksen var vågen, og en jubel af bare lettelse spredte sig i Parken.

Publikum var blevet bedt om at blive siddende, imens udvalgte spillere, dommere og officials holdt krisemøde. Klokken 19:25 fortalte stadionspeakeren over højtaleranlægget, at kampen fortsat er suspenderet, men at der klokken 19:45 vil komme flere oplysninger. Klokken 19:55 blev der igen talt fra højtaleranlægget, med den besked, at Eriksen er stabil. Først 20:03 kom oplysningen om, at kampen spilles færdig, og vil blive fløjtet i gang igen klokken 20:30. Stillingen var på det tidspunkt 0-0.

Kampen fortsætter

Danmark havde bolden det meste af tiden. Ved enhver mistet bold, erobrede de danske spillere den hurtigt igen. Vi sad på hele spillet. Men alligevel blev der ikke scoret på den finske målmand, Lukas Hradeckys. I det tresindstyvende minut sendte finske Jere Uronen i et indlæg bolden ind i det danske felt. I samme øjeblik får angriber Joel Pohjanpalo snoet sig forbi Joakim Mæhle, og den finske spiller header bolden i mål. 1-0 til Finland.

Det finske landshold scorede på deres første chance i kampen, og det så ret sort ud for vores danske tropper. Efter 73 minutters spil får Yussuf Poulsen tilkæmpet sig et straffespark, og stemningen stiger i Parken. Det var Tottenham spilleren, Pierre-Emil Højbjerg, som blev udvalgt til at sparke. Han sender en flad bold mod mål. Målmand, Lukas Hradeckys, kaster sig til sin egen venstre side, og redder bolden.

Tiden rinder ud, og kampen ender 1-0 til Finland efter en ekstrem følelsesladet omgang for det danske mandskab. Det var en dag, hvor alle oplevede, at der var noget, som var større end fodbolden.

Det europæiske mesterskab skulle have været afholdt i sommeren 2020, men blev udskudt på grund af corona-pandemien. DBU skrev den 17. marts 2020 på sin hjemmeside:

Der bliver ingen EM-fest i København og resten af Danmark til sommer. Grundet den aktuelle corona-krise på tværs af hele Europa har UEFA i dag besluttet at udskyde afviklingen af EURO 2020, så EM først skal afholdes i juni-juli 2021.”

Det blev efterfølgende vedtaget, af det europæiske fodboldforbund UEFA, at slutrunden stadig skulle kaldes EURO2020 på trods af, at den nu skulle afvikles i sommeren 2021. Beslutningen kom fra UEFA’s eksekutivkomité, og blev taget for at bevare den oprindelige vision for eventet: At fejre 60-året for EM, som første gang blev spillet i 1960. Samtidig skulle navnet minde Europa om, at hele fodboldfamilien stod sammen, og reagerede på en international krise.

EM i 11 lande

For at markere at det var 60 år siden, at EM-slutrunden for første gang blev afviklet, skulle værtskabet fordeles mellem 12 forskellige byer i Europa. Grundet pandemien krævede UEFA, at værtslandene udlagde en plan for, hvordan de ville sikre tilskuerne og overholde coronarestriktionerne. Foruden restriktionerne stillede UEFA et krav om, at minimum 25 procent af kapaciteten på de forskellige stadioner skulle udfyldes.

Det at få udarbejdet planen var en vanskelig opgave for flere af værtsbyerne. Irlands største by, Dublin, og Vizcaya-provinsens hovedstad, Bilbao, var ikke i stand til at opfylde kravene, og byerne mistede derfor værtskabet. Den spanske by Sevilla, med stadionet Estadio de La Cartuja, overtog Bilbaos plads og kampene, som skulle have været spillet i Dublin, blev fordelt mellem London og Sankt Petersborg.

Allianz Areana, München
Arena Națională, Bukarest
Aviva Stadium, Dublin
San Mamés, Bilbao
Hampden Park, Glasgow
Johan Cruyff Arena, Amsterdam
Krestovsky Stadium, Sankt Petersborg
Olympic Stadium, Braku
Parken, København
Puskás Arena, Budapest
Stadio Olimpico, Rom
Wembley, London
Allianz Areana, München
Arena Națională, Bukarest
Hampden Park, Glasgow
Johan Cruyff Arena, Amsterdam
Krestovsky Stadium, Sankt Petersborg
Olympic Stadium, Braku
Parken, København
Puskás Arena, Budapest
La Curtuja, Sevilla
Stadio Olimpico, Rom
Wembley, London

Stadioners gemte og glemte historier

Flere af verdens helt store og ikoniske stadioner var under slutrunden vært for nogle forrygende kampe, men hvad kender vi dem egentlig for?

Wembley i London

I 2003 startede nedrivningen af det gamle Wembley Stadium også kaldet Empire Stadium. Den 80 år gamle ikoniske bygning med de to tvillingetårne var forældet for længst, og pladsen skulle bruges til et nyt og moderniseret stadion. Da Empire Stadium i sin tid blev opført, tog det præcis 300 dage, før det stod færdigt, og det havde kostet 750.000 pund. Hvilket svarer til over 6,5 millioner kroner. Det engelske fodboldlandshold fik først permanent bopæl på stadionet i 1950’erne, og efter Englands VM-sejr i 1966 over Vesttyskland, blev Empire Stadium – det nuværende Wembley – betragtet som hellig grund af de engelske fans. 

Selvom Wembley længe havde været et af verdens mest karakteristiske stadioner, skrev det sig for alvor ind i de danske i historiebøger den 21. september 1983. Her scorede Allan Simonsen til 1-0 på straffespark, og med målet vandt Danmark for første gang over England på hjemmebane. Danmark blev efterfølgende nummer ét i sin EM-kvalifikationsgruppe. 

Inden EM i 2021 har alle Danmarks kampe mod England på Wembley endt 1-0 eller 0-1.

12. september 1979 England-Danmark
1-0 (EM-kval)

21. september 1983 England-Danmark
0-1 (EM-kval)

12.september 1988 England-Danmark
1-0 (venskabskamp)

15. maj 1990 England-Danmark
1-0 (venskabskamp)

12. marts 1994 England-Danmark
1-0 (venskabskamp)

5. marts 2014 England-Danmark
1-0 (venskabskamp)

14. oktober 2020 England-Danmark
0-1 (Nations League)

Parken i København

Wembley var ikke det eneste stadion, som med tiden har skiftet navn. Da Parken i 1911 blev indviet, hed det Københavns Idrætspark. Navnet blev i 1992 udskiftet efter en totalrenovering af stadionet. Københavns Idrætspark kunne på daværende tidspunkt rumme 15.000 tilskuere, hvor kun cirka 700 kunne sidde på tribunen på den ene langside. På den anden langside var der en ståtribune, hvor trinnene mellem rækkerne var lidt højere, end man for eksempel så på mægtige Englands stadioner. Grunden til de lidt højere trin var danskernes hovedbeklædning. I Danmark bar mændene oftest bowlerhatte, som var lidt højere end de sixpencer, som de engelske mænd typisk havde på. Der er i dag plads til 38.065 mennesker i Parken. Danmark havde under EM hjemmebane i Parken i alle tre gruppekampe.

Johan Cruyff Arena i Amsterdam

I ottendelsfinalen, under EURO2020, spillede Danmark mod Wales på Johan Cruyff Arena. Det i dag moderne fodboldstation blev indviet i 1996, og har en kapacitet på næsten 55.000 tilskuere. Stadionet, der normalt huser klubholdet AFC Ajax, var førhen kendt under navnet Amsterdam ArenA, men i 2018 blev navnet ændret for at hylde helten Johan Cruyff. Hendrik Johannes Cruijff, bedre kendt under navnet Johan Cruyff, betragtes som en af de største spillere i fodboldens historie. Den dygtige fodboldspiller førte Ajax til en lang række titler i årene 1964 til 1973 og igen fra 1981 til 1983, kun afbrudt af et ophold i FC Barcelona. Johan Cruyff døde i 2017 kun 68 år gammel. På dagen hvor klublegenden ville være fyldt 70 år, meddelte storklubben Ajax, at deres Arena skulle opkaldes efter ham.

Fra fodboldtrætte danskere til en hel nation af roligans

En helt ny stemning spredte sig i Danmark. Stoppede du op midt i EM-rusen, og så dig lidt omkring, er det ikke overraskende, hvis du mødte et syn, du ikke havde været vidne til før. Der var en eufori spredt udover det danske, ganske land – en stemning som indrammede Danmark i alle slutrundens dage.

Foto: Lars Schmidt / schmidtaps.com

Allerede inden startfløjtet af samtlige af Danmarks kampe var gadebilledet beklædt med mennesker – drenge, piger, fulde, ædru, fodboldfans, ikke-fodboldfans. Unge som gamle gik glade på gaderne, og skabte en ubeskrivelig stemning. Hele Danmark gik BANANAS. I disse dage var det ikke kun fodboldspillerne, som gik på banen sammen, stod sammen og spillede sammen. Hele Danmark gik på banen sammen med dem.

Medierne berettede om, at folks kærlighed til det danske landshold var vendt tilbage. Men når de fortæller om, at den er vendt tilbage, hvor har den så egentligt været henne?

Nogle vil nok mene, at danskerne årene inden EM-slutrunden 2021 havde vendt landsholdet ryggen. En af grundene var komplikationerne mellem Dansk Boldspil-Union og spillerne.

I 2018 var aftalen mellem DBU og landsholdsspillerne udløbet, og parterne skulle forhandle om en ny. Aftalen handlede om spillernes vilkår, når de var med på landsholdet.

Amatørlandsholdet

Forhandlingerne om en ny aftale startede en stor konflikt mellem Spillerforeningen og modparten DBU. Uenighederne handlede primært om reklame-penge, og hvilke rettigheder spillerne i den forbindelse har, når de bærer nationaltrøjen. Samtidig skulle der forhandles om spillernes forhold vedrørende kost og fysiske omgivelser, når de var med landsholdet.

Efter mange ugers uenighed var der stadig ingen aftale indgået, og vi nærmede os en landsholdkamp mod Slovakiet den 5. september 2018. Danmark var på det tidspunkt tvunget til at spille kampen, da lignende situation udspillede sig i 2017, hvor kvindelandsholdet var indblandet og udeblevet fra en kamp. DBU frygtede derfor store sanktioner fra UEFA, hvis Danmark ikke stillede med et hold til kampen mod Slovakiet. Men da aftalen ikke var på plads, strejkede landsholdsspillerne, og DBU måtte sende et ”amatørhold” afsted til landskampen.

Konflikten satte sig i danskerne, som efterhånden havde mistet gejsten for deres landshold. Det hjalp heller ikke på situationen, at Danmark de efterfølgende år, 2017, 2018 og 2019, kun spillede otte landsholdskampe. Landsholdet havde intet tag på befolkningen, og kun de mest engagerede fans så med, når Danmark spillede.

Men et storslået EURO2020 har vendt det hele på hovedet. Landsholdet vandt ikke slutrunden, men vandt danskernes hjerter tilbage. Nu er spørgsmålet bare, hvad var opskriften på folkets kærlighed? Måske var corona en årsag, da danskerne manglede noget at samles om igen. Måske var Christian Eriksens ulykke årsagen, som spredte en masse sympati og medfølelse. Det kunne også være landsholdsspillernes personligheder, som under dette mesterskab virkelig kom frem, hvor følelserne fik frit løb, og hvor både smerten og glæden fra mennesket inde bag fodbolduniformen kom helt ud i stuerne. Måske var det dét, som fik alle danskerne til at følge trofast med. Måske var det summen af det hele.

En ting er sikkert: Dette EM gik over i historiebøgerne.

Det bedste danske fodboldlandshold nogensinde

For at blive ved historiebøgerne var det ikke kun de ørehængende toner fra Re-Sepp-Ten, som sendte tankerne tilbage til 80’erne. Parallellerne blev nemlig fremhævet på stribe, og det er specielt danskernes kærlighed til landsholdet, som vækker minder.

For selvom det var slutrundeholdet fra 1992, som fremtryllede dansk fodbolds største bedrift nogensinde ved at vinde EM-guld, står dynamitholdet fra 1980’erne stadig solidt plantet i folks erindring som Danmarks bedste landshold. Selv fodboldekspert og kommentator, Flemming Toft, udnævnte holdet fra EM 1984 og VM 1986 som værende det bedste nogensinde. Hvilket måske kan virke besynderligt for nogen, set i lyset af, at alt hvad de opnåede var en semifinale i 1984, og en ottendedelsfinale i 1986 – begge gange slået ud af Spanien.

Dengang var Danmark kun en lilleputnation, som aldrig havde gjort sig gældende internationalt. Men pludselig vandt det lille land med på det tidspunkt kun fem millioner indbyggere fodboldkampe imod store nationer. Vi klarede os forrygende i de indledende gruppekampe til både EM og VM, og med ét var Danmark kendt for andet end sin eksport af øl og bacon. Vi kunne spille fodbold. Overraskende set i forhold til, at dansk fodbold først blev professionaliseret i 1978, og at flere spillere havde et kærlighedsforhold til både ølindtag og kæderygning.

Foto: Mikkel Friis/[email protected]

Det var også her historien om de danske roligans startede. Danmark vandt, selvom vi tabte, og et stort dansk sammenhold blev udklækket som følge af et rødt og hvidt eventyr om den undertippede der sejrede. Det er de historier, som vi elsker: Klodshans som får prinsessen, den grimme ælling som bliver til en svane. Og de danske fodboldunderdogs som bliver nationens helte.

Det er den samme historie, som i 2021 har fået Danmark på avisforsider verden over. I dette års slutrunde var Danmark igen det land, som ingen forventede kunne nå til semifinalen og specielt ikke uden assistance fra den storspillede Inter-profil med nummer 10 på ryggen. Men det danske hold stod sammen.

80’er holdet med stjernerne Morten Olsen, Michael Laudrup, Søren Lerby, Frank Arnesen og styret af Sepp Piontek, også kaldet Alemano Bruto (den hårde tysker), fik aldrig den store succes, men blev Danmarks mest legendariske hold. For med dets karakteristiske personligheder tryllebandt de danskerne præcis, som 2021 holdet har gjort det.

Foto: Lars Schmidt / schmidtaps.com

Danmark fik en ny darling

Op til Danmarks anden gruppekamp mod Belgien var der ikke mange sportsjournalister og fodboldeksperter, som gættede på, at den unge midtbanespiller Mikkel Damsgaard ville være en del af start-elleveren.

Den unge dreng fra Jyllinge havde inden slutrunden kun spillet tre kampe på A-landsholdet, hvoraf to havde været venskabskampe. Og nu skulle den, for mange danskere, helt ukendte spiller i aktion, i den vigtige kamp, hvor Danmark skulle rejse sig igen efter nederlaget og Eriksens fald i Finlandkampen.

Det viste sig at være et klogt træk af landstræner Kasper Hjulmand at tro på den kun 20’årige dansker, som har sin daglige gang i den italienske klub U.C. Sampdoria. For efter en velspillet kamp mod Belgien blev Damsgaard fast inventar i startopstillingen. Damsgaard var efter Belgien-kampen ikke i tvivl om, at det var en af de største oplevelser, han havde haft i sit liv. Men oplevelsen skulle blive endnu vildere bare fire dage efter.

Der er gået 37 minutter af den helt afgørende gruppekamp mod Rusland. Alt skal afgøres her: Skal Danmark videre til ottendedelsfinalerne? Der står stadig 0-0, da AC, som de kalder ham, har bolden på modstandernes banehalvdel. Forsvarsspilleren med nummer seks på ryggen står omkredset af tre rødklædte russiske spillere. Alligevel får han afleveret en flad bold frem i banen. Modtageren er Thomas Delanye, som med en mand i ryggen lige akkurat får en fod på bolden, så den bliver sendt videre til Pierre-Emil Højbjerg. Med lidt plads omkring sig skærer Pierre-Emil banen med et enkelt træk, inden han afleverer videre til Damsgaard, som har løbet sig fri lige midt for målet. Afleveringen ligger præcis, som den skal, og med brystet mod mål, lige udenfor feltet, får Damsgaard tæmmet bolden med venstrefoden. I hvad der ligner én bevægelse, får han med højrefodens yderside elegant flyttet bolden lidt til siden, og trukket benet tilbage. De danske roligans på tribunerne i Parken holder vejret. Han rammer bolden, og i et kort øjeblik ligner det, at den er på vej langt over mål. Men Damsgaard har ramt bolden helt perfekt, og på vej igennem luften dykker bolden, og ender bag målmanden Matvei Safonov. En vild jubel spreder sig fra de danske fans allerede inden, at bolden rammer nettet – et brøl til vidne om en forløsning for det danske landshold og Danmark.

Aldrig før har en ung mand på kun 20 år scoret et mål for Danmark til en EM-slutrunde.

EM startede og sluttede i mørke

Et nyt kapitel om sammenhold, personlighed og fællesskab var ved at være færdigskrevet, og for Danmark blev endestationen med EURO2020 semifinalen imod England. Historien startede med et Danmark i chok og sluttede med et England i tårer.

Med begge hænder tager den kun 19-årige Bukayo Saka enden af den hvide engelske landsholdstrøje, som han stolt har båret hele vejen til finalen, og fører den op foran ansigtet. Skyldfølelsen og skuffelsen gennemsyrer hver en brøkdel af den hurtige og dygtige kantspiller. Kun få sekunder efter Saka brænder det afgørende straffespark i finalekampen mod Italien, står samtlige holdkammerater med armene omkring den unge spiller.

Men ikke alle så på Saka, som hans støttende holdkammerater gjorde, og bare få minutter senere blev teenagerens sociale medier overhældt med diskriminerende, racistiske og hadefulde beskeder. Det samme skete for holdkammeraterne Marcus Rashford og Jadon Sancho, der begge missede deres forsøg i straffesparkskonkurrencen.

Saka var efterfølgende ude på sine egne sociale platforme og fortælle omverdenen, at kommentarerne ikke skulle have lov at knække ham. Han opfordrede i samme omgang, Instagram, Twitter og Facebook, til at tage mere ansvar i kampen mod racisme på nettet.

Kærligheden vinder

Efter en hård tid for Bukayo Saka, efter EM, fik den unge fodboldkomet alligevel englandlændernes kærlighed at føle. I Sakas første optræden på græsset, efter mareridtet på Wembley mødte Arsenal lokalrivalerne fra Tottenham i en træningskamp. Og selvom Tottenham med Pierre-Emil Højbjerg på holdkortet var på hjemmebane, og ingen af Arsenals fans var lukket ind på grund af corona, blev landholdsstjernen Saka hyldet og klappet på banen af rivalerne, da han i anden halvlej blev indskiftet i stedet for Pierre-Emerick Aubameyang. Nordlondon ville vise deres landsmand, at de stod bag ham.

Racisme i dansk fodbold

Det er ikke første gang, at racismen og fodbold blandes sammen i en farlig og usmagelig cocktail. De danske spillere som Yussuf Poulsen, Mathias ”Zanka” Jørgensen og Martin Braithwaite kan skrive under på, at racismen har været en del af fodbolden, og at de har oplevet det fra tæt hold. Et problem, som går helt ned i foreningerne og bredeklubberne, hvor næsten en tredjedel af indvandrere og efterkommere i disse år oplever tilråb og racistiske bemærkninger.

Og for citere Bukayo Saka; er der ikke plads til rasisme og had i fodbold eller nogen andre steder for den sags skyld. Det er både trænere, spillere og forbund enige om, og derfor er parterne gået ind i kampen mod racisme. 

Vi har set det danske landshold knæle inden Nations League opgøret mod Belgien den 5. september 2020. Her protesterede et samlet, kollektivt landshold, hvilket vi ikke ser så tit. Det at knæle er blevet et verdensomspændende symbol for bevægelsen Black Lives Matter, som kæmper mod generel diskrimination og racisme. En knælende sportsudøver så vi for første gang i NFL i 2016, hvor quarterbackstjernen Colin Kaepernick satte knæet i græsset under den amerikanske nationalsang i stedet for at lægge hånden på brystet.

Og selvom fokusset på at bekæmpe racisme er blusset op med Black Lives Matter, så er det ikke det første vi så til kampen herhjemme. Allerede tilbage i 2016 udarbejdede Spillerforeningen en kampagne ved navn ”Giv racismen det røde kort”. Kampagnen var et tiltag for at stoppe racisme, der allerede på det tidspunkt var en problematik også i fodbolden. Kampagnen bestod blandt andet i, at fodboldspillere besøgte skoler for at tale om diskrimination og racisme i Danmark.

Det er derfor ikke første gang, at sportsfolk har er gået forrest, for at sende et signal til samfundet, og det bliver nok ikke den sidste.

Modtag vores nyhedsbrev