Få artiklen læst op
I Danmark er kvinder og mænd formelt set lige. Det siger loven. Men er vi i praksis så lige et land, som vi går og tror? I Global Gender Gap Report 2021, bliver det slået fast, at Danmark sammenlignet med vores skandinaviske venner sakker helt bagud på området. På indekset over den samlede scorer for de 156 deltagende lande i undersøgelsen placerer Danmark sig som nummer 29. Island ligger nummer ét, Finland nummer to, Norge nummer tre og Sverige nummer fem.
Specielt når vi kigger på den øverste hylde på det danske arbejdsmarked, er mænd overrepræsenteret, og det er selvom, vi ved, at diversitet i ledelse har en positiv indflydelse på flere områder – og et af dem er på bundlinjen1.
Global Gender Gap Report 2021
I sporten forholder det sig ikke meget anderledes. For selvom der i foreningerne er meldt lige så mange kvinder ind som mænd, er tallene helt skæve, hvis vi kigger på løn og repræsentativitet i specifikke sportsgrene. Både i erhvervslivet og i sporten arbejdes der mange steder i Danmark på at fremme den ligelige kønsfordeling. Det er dog langt fra alle bolde, der bliver grebet, og Danmark er nu rykket fra en ottendeplads i 2006 til den 29. plads, som vi har fået i år, på Global Gender Gap Indekset.
Hvordan løser vi denne problematik? For at opnå mere lighed mellem køn på ledelses- eller bestyrelsesposterne, kan en vej være at gå på udkig efter de kvinder, der har kompetencerne til det. Ifølge et speciale skrevet af Cecilie Mørch Hansen i juni 2021, kan svaret være, at dansk erhvervsliv skal kigge aktivt efter kvindelige holdsportsatleter. Kvinderne i holdsport udvikler nemlig nogle af de kompetencer, som kan være fordelagtige i en lederstilling.
KVINDELIG LEDER OG TIDLIGERE ATLET
Hvordan personlighedstræk udviklet i professionel holdsport kan være relevante som leder.
Undersøgelsen
Specialet undersøger kvindelige forhenværende atleters opfattelse af, hvordan holdsport på eliteniveau kan være medvirkende til at udvikle personlighedstræk, der er relevante i en lederrolle.
Undersøgelsen består af otte kvalitative interviews, med otte tidligere kvindelige professionelle holdsportsatleter, der nu arbejder i en ledende rolle. Femfaktormodellen (McCrae & John 1992) og processen Life Skills Transfer (Pierce et al. 2017) er blevet benyttet til at forstå, hvilke personlighedstræk som sportsudøverne udvikler, og hvordan disse personlighedstræk kan tages med og være brugbare i en anden kontekst.
Konklusion
Kvinderne fortæller, at sportskonteksten kan medvirke til at udvikle flere facetter af de fem personlighedstræk i Femfaktormodellen. Openness kan udvikles i form af at være omstillings- og forandringsparat. Atleterne lærer at være tilpasningsdygtige. Concentiousness kan udvikles i form af at være hårdtarbejdende, målrettet, struktureret, ansvarsfuld og disciplineret. Extraversion kommer implicit til udtryk, idet kvinderne besidder høj energi og drive. Agreeableness kan udvikles i form af at kunne samarbejde, acceptere forskellige typer af mennesker og danne relationer. Der er dog også indikationer på, at agreeableness udvikles i modsatte retning, idet professionel holdsport er konkurrencepræget og at holdsportsatleter, på trods af et fælles mål for holdet, er egoistiske, fordi de vil vinde og spille før deres holdkammerater. Et lavere niveau af neuroticism (følelsesmæssig stabilitet) kan udvikles i form af at skulle håndtere modgang, når man laver fejl, får nederlag eller skader. Atleter lærer at præstere under pres og udvikler en mental robusthed, idet de allerede i en tidlig alder bliver målt og vejet, samt lærer at stille og få stillet krav.
Tidligere sportskvinder fortæller om deres vej til lederposten
Camilla Andersen, tidligere professionel håndboldspiller. I dag ejer og direktør af Travel Sense.
Den forhenværende professionelle håndboldspiller Camilla Andersen er i dag ejer og administrerende direktør for rejseselskabet Travel Sense. Hun var en af Danmarks største håndboldstjerner, og hun kan med sikkerhed sige, at hendes tid i elitehåndbold har givet hende nogle af de kompetencer, som har medført, at hun i dag trives i en lederrolle.
Jeg er ikke født som leder, det er jeg helt sikker på. Jeg var den generte tvilling, som ikke turde noget som helst. Jeg startede kun med at spille håndbold, fordi min søster gjorde det. Ellers havde jeg ikke turdet det. Jeg havde sikkert en eller anden diagnose dengang, men det er klart, at den selvtidlig, jeg fik gennem sporten, den løftede mig. Der var nogle, der stolede på mig, og det blev min rolle at styre angrebet. Jeg fik derfor mere ansvar, og på den måde voksede den indre leder i mig.
Rejsen fra håndboldbanen til erhvervslivet
Jeg havde altid haft en drøm om at komme på landsholdet. Egentligt mest herrelandsholdet. Det var nemlig der, de fleste af mine forbilleder spillede. Jeg startede med at spille håndbold som 12-årig, selvom det måske lyder lidt sent, så havde jeg en fordel i min højde og størrelse – på daværende tidspunkt havde jeg samme størrelse som nu.
I drømmerusen om herrelandsholdet startede Camilla Andersen i Virum Sorgenfri Håndboldklub. Den lokale klub, hvor hendes far allerede var træner for klubbens herrehold. Camilla spillede alle sine ungdomsårs i klubben og skiftede først som senior til Frederiksberg Idræts-Forening (FIF). Hun spillede et år i den nye klub på Frederiksberg, før hun tog det store spring til udlandet. Først blev håndboldtasken taget med til Norge, og efterfølgende gik turen til det tyske. Det var her, at den store personlige udvikling fra den generte pige til anføreren virkelig tog fart.
I Tyskland havde jeg den bedste håndboldtid, jeg har haft i min karriere. Vi vandt ikke så meget, men jeg udviklede mig rigtig meget som person og også spillemæssigt. Jeg kom som en ydmyg og forkælet skandinaver ned til en klub, som var indbegrebet af kæft trit og retning. Der var meget disciplin, og nogle gange var det ren overlevelse. Her fandt jeg ud af, at jeg faktisk præsterer bedst i et elitært miljø, hvor nogle forventer noget af mig. Det krævede hård flid og træning at opnå respekt her, og det er nogle af de ting jeg har taget med fra sporten.
Selv den længste rejse, starter med et enkelt skridt
Efter nogle år i Tyskland, rykkede Camilla videre til Norge. Der skulle etableres et storhold med en masse stjerner. Camilla var på deres ønskeliste, og hun tog chancen. Men efter bare et år med en del modgang ville Camilla hjem til Danmark igen. En bekymret manager sagde til hende: ”Jamen, hvad vil du der, der er ikke nogen penge i håndbold i Danmark?”. Camilla tøvede ikke, og svarede tilbage: ”Nej, men så må jeg få et arbejde og en uddannelse”. Hjem det skulle hun.
Camilla Andersen havde altid tænkt, at hun alligevel skulle have en uddannelse at falde tilbage på, når hun skulle sætte håndboldskoene på hylden og parkere harpiksbolden i skabet. Motivationen for at uddanne sig kom hjemmefra, men idéen om rejsebureauet fik hun i holdbussen.
Det hele kom sig egentlig af, at en fra mit hold i Tyskland arbejdede i et tysk charterrejsebureau, og hun kom med sådan et rejsekatalog et par gange om året. Og så sad vi dér på vores 12-timers bustur til Sydtyskland og bladrede i det, og så tænker jeg, det kunne være meget fedt. Det lyder som en festlig ting at sælge rejser. En dag fortalte jeg min maneger, at det var det, jeg ville, og så gik der bare et døgns tid, og så havde jeg en elevplads i et rejsebureau. Og så startede det i sommeren ’97. Samtidig med at jeg spillede i FIF. Og der spillede jeg så i fire år, og efter to år blev jeg færdiguddannet og fastansat i rejsebureauet.
Rejsebureauet, hvor Camilla arbejdede, blev solgt til en større virksomhed, og her oplevede hun ikke, en anerkendelse af, at hun også skulle bruge tid på håndbold. Den hårdt skydende playmaker ville derfor noget andet, og besluttede i 2002 sig for at starte sin egen virksomhed. Her blev Travel Sense født. Camilla har siden 2002 stået i spidsen for virksomheden og fungeret som administrerende direktør. En rolle som tiden som sportsudøver har bidraget til på godt og ondt.
Fra sporten har jeg taget det med, at jeg kan holde fokus og acceptere virkeligheden. Det har været vigtigt under corona. Men det er ikke bare nu i forhold til den her krise, men det er hele tiden i forhold til at drive virksomhed, hvor jeg bruger min energi på det, jeg rent faktisk kan gøre noget ved, og samtidig blive ved. Flid betyder virkelig noget i erhvervslivet, ligesom det gør i sportens verden.
Kynisme fra en kyndig kvinde
Jeg kan rigtig godt lide at tage ansvar, og jeg er ikke bange for nederlag på den måde, men jeg er måske også igennem sporten blevet en smule kynisk. Jeg er meget direkte, for jeg har lært gennem håndbolden, at i kampens hede skal man ikke tage tingene personligt, og i erhvervslivet er hver dag for sin vis en kamp. Bare det her med at stille krav til folk, kan for nogen være svært. Der kommer nogle sandheder frem, når du som leder skal stille krav til dine medarbejdere.
Håndbolden har givet Camilla en vedholdenhed og gjort hende handlekraftig, og samtidig har hun udviklet et konkurrencemindset, som adskiller hende fra nogle af hendes medarbejdere.
Jeg synes også, der er nogle ulemper ved at komme fra sporten. Jeg har svært ved at forstå, at folk ikke har det samme drive som mig, – og er drevet af konkurrence, og hele tiden blive bedre til det du laver. Du kan ikke bare køre en ledelsesstil hen over en organisation, du er nødt til at kigge på det enkelte menneske, og ligesom sige, hvad er det egentlig, der motiverer dig? Og så forstå, hvad der skal til for, at jeg får mest ud af dig. Det bliver der arbejdet på.
Ligestilling i Danmark
Maria Dueholm Sørensen, tidligere professionel håndboldspiller. I dag distriktschef i Lagkagehuset.
Den tidligere håndboldspiller Maria Dueholm Sørensens vej til distriktschef i Lagkagehuset gik gennem håndbolden. Fra at være vandbærer og få splinter i bagen af at sidde på bænken blev hun en af de bærende kræfter for Nykøbing Falster Håndboldklub. Rejsen gennem sporten blev ikke alene en udvikling af Marias færdighedsniveau, men også en uddannelse på et helt personligt plan:
Jeg er virkelig blevet overrasket over, hvor stor en uddannelse jeg egentlig har fået med fra min håndbold karriere.
Når folk spurgte: ”Nå, hvad har du læst”, så er jeg næsten altid blevet lidt halv flov, fordi jeg har ikke læst noget, jeg har bare spillet håndbold. Så jeg har faktisk ikke nogen uddannelse.
Men på et tidspunkt, var der en som sagde til mig: ”Er du klar over, at du måske i virkeligheden har været igennem den hårdeste uddannelse, som man overhovedet kan få. Det er ikke for sjov at have spillet håndbold på topniveau”.
Og det var faktisk først der, at jeg tænkte; ej det er sgu da egentlig rigtigt. Fordi der er rigtig mange af de situationer, jeg står i nu som leder, som jeg kan genkende én til én, hvor jeg tænker: Det har jeg lært i min håndboldkarriere. Jeg har lært at stå i den her situation. Det kan godt være, at jeg ikke har gjort det på håndboldbanen, men det er parametre fra håndboldlivet, der har gjort, at jeg kan stå her, hvor jeg står i dag. Og det var faktisk først dér, at der ramte sådan lidt en stolthed af, at jeg faktisk har den her uddannelse i bagagen.
Maria Dueholm startede i Lagkagehuset i 2016, hvor virksomheden var i en stor vækstperiode. Her fik den tidligere venstreback æren af at åbne en del nye butikker. Da hun efter et års tid fik tilbuddet om at blive distriktschef og få det fulde økonomiske og ledelsesmæssige ansvar over samtlige butikker i et distrikt, valgte hun, at det var på tide at indstille håndboldkarrieren. I sit nuværende arbejde med ledelse, kan Marie trække på de ting hun lærte i hallen.
I håndbold skal du turde at tage kampen op, og du gør det, som skal til for at nå de store resultater. Du ved, hvad det vil sige at arbejde hårdt. Så tror jeg også, at man som håndboldspiller lærer at tro på de ting, du mestrer. Du tør tro på dine værdier og dine evner, og det skal du også som leder. Begynder du at tøve med at tro på dig selv og det, du står for, kan du hurtigt virke utroværdig.
Foruden troen på egen formåen har alsidighed været en af de kompetencer, Maria har taget med hjem i spillertasken fra håndbolden.
I løbet af en håndboldkarriere møder du sindssygt mange mennesker, og det er ikke alle, der bliver dine bedste venner, men du accepterer alle mennesker, som de er, fordi at du har brug for dem på dit hold, og de gør en forskel for dit hold. Alle skal skabe resultater sammen, det er virkelig noget jeg står på mål for.
For Maria blev skolingen i håndbold en indirekte uddannelse i ledelse, hvor både medspillere, modspillere og trænere var undervisere. Specielt en træners udtagelse fik sat sig fast, og er et råd, Maria gang på gang finder frem.
Jeg havde en stor tendens til, at hvis der kom en og sagde: ”Hold kæft, det var et godt mål det der”, så var mit svar: ”Ja, men jeg stod også dårligt nede i forsvaret”. På et tidspunkt sagde min træner til mig: ”Nogle gange så skal man også bare sige tak”. Det er virkelig noget, som jeg har taget med mig. Man er nemlig nødt til at bruge succeserne til de ting, som er udfordrende.
Fælles for Camilla Andersen, Maria Dueholm Sørensen og de øvrige atleter, som blev interviewet til specialet, er, at sportskonteksten har været med til at udvikle de personlighedstræk, der styrker dem i deres ledelsesjob i dag.
De tidligere eliteatleters udsagn og refleksioner er et tydeligt tegn på, at færdigheder kan flyttes fra en kontekst til en anden. Og sportsverdenen er ikke et helt dumt sted at erhverve sig evner, for dét at begå sig flere år i elitesport kan på flere måder betragtes som en kilde til personlig udvikling.
1. Danmarks Statistik. 2017. Kvinder i Ledelse. Danmarks Statistik, accessed February 15, 2021,
