Få artiklen læst op
”Ja daaa.. Hahaa!” lyder det begejstret fra sidelinjen, da to af AGF’s kvindespillere laver en uventet kombination, snyder to modspillere, tager bolden med ud over baglinjen og får point til holdet med de røde overtrækstrøjer.
Udbruddet kommer fra Katrine Pedersen. Vi er til træning med AGF’s kvindehold en kold morgen i starten af marts. Den tidligere landsholdskaptajn er fuldstændig optaget af, hvad der foregår på banen, hvor 19 spillere træner pasningsspil og omstillinger. Det virker næsten som om, det kribler i den tidligere fodboldprofil for at være med på banen, og selvom klokken kun lige har passeret 7.45 om morgenen, er der god lyd på cheftræneren, der ikke kan holde de begejstrede tilråb tilbage.
På trods af at det næsten er umuligt at grave frem uden at skrive ’kvinde’ ind et sted i søgefeltet, er det ikke Peter Schmeichel med sine 129 landskampe, der sidder på rekorden, men Katrine Pedersen med sine 210 kampe i den rød-hvide trøje, der har spillet flest A-landsholdskampe for Danmark.
Hun er også en af kun fire kvinder i Danmark, der har opnået UEFAs PRO trænerlicens, og hvis man stadig er i tvivl om, hvorvidt denne artikels hovedperson er en stor fodboldspiller og træner, kan det nævnes, at hun har været assistenttræner for det danske landshold over en årrække, og at hun er ambassadør for Global Goals World Cup, en international kvindefodbold turnering, der sætter fokus på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
”Jeg drømmer om, og tror på, at vi er på vej til at blive mere professionelle i kvindefodbold. Vi er et godt stykke efter det, der er sket på herresiden, men jeg drømmer om, at vi får vores egen historie på kvindesiden, hvor man har muligheden for at uddanne sig ved siden af en topkarriere, og på den måde kan få endnu bedre vilkår, også bagefter,” fortæller Katrine Pedersen, da vi mødes i cafeteriet i Vejlby Risskov Idrætscenter, der lige nu fungerer som midlertidigt klublokale for AGF Kvinder, efter at holdet i 2020 blev startet som et fælles eliteprojekt drevet af moderklubberne VSK Aarhus og IF Lyseng. Katrine Pedersen startede som træner i sommeren 2021, efter at have været ansat på halv tid som assistenttræner på det danske kvindelandshold i fodbold.
Dual career for en bedre fremtid
Det er nogle timer siden, at holdet gik i omklædningsrummet efter en intens morgentræning, og der er blevet spist og analyseret data fra dagens træning i mellemtiden. Nu står den på styrketræning for de af spillerne der kan skubbe deres studier til senere, og skole for de yngste i truppen, der går i gymnasiet.
”Skal det være med havre eller letmælk?” spørger Katrine, der har mange roller, og ikke er bange for at hjælpe til, selvom hun har titlen som cheftræner, og har en professionel karriere på øverste hylde bag sig. Med hver vores flat white finder vi en plads i en af sofagrupperne bagerst i lokalet.
”Det er vigtigt at sporten har førsteprioritet, og derfor er spillernes dag indrettet, så vi har dem til træning, både på banen og i styrkelokalet, der hvor de er mest udhvilede, og hvor de også har mulighed for at hvile godt bagefter,” fortæller Katrine, om den professionaliseringsproces de er i gang med i klubben.
Da hun selv var i begyndelsen af sin karriere og spillede 8 sæsoner for HEI, der blev til Skovbakken, og som også holdt til på banerne omkring os, hed det aftentræning fire gange om ugen, for at der var plads til skolegang og arbejde for spillerne.
Selvom der heller ikke er nogen af spillerne i truppen i dag der lever 100% af fodbolden, er halvdelen på kontrakt, og de er alle sammen en del af et professionelt setup, hvor sporten kommer først.
”Vi arbejder for at ’dual career’ tankegangen kan leve. Det ser vi som det bedste for kvindelige atleter lige nu, men det er helt klart fodbolden der har førsteprioritet, og alle vores spillere tilrettelægger deres liv efter den,” forklarer Katrine, der tror på at det giver en god balance for spillerne, også at have noget ved siden af deres fodboldkarriere. Hun mener dog alligevel at sporten skal have endnu bedre vilkår.
”Det skal være legitimt at gå ned i tid og at tage længere tid om sit studie, når man har sin karriere i sportens verden ved siden af. Jeg tror at vi får spillerne til at præstere bedre på fodboldbanen ved at de også har noget andet de skal, og derfor er den her ’dual career’ tankegang også et værktøj vi kan bruge i arbejdet med at få skabt større respekt for kvindefodbolden, og bedre muligheder for kvinderne,” forklarer Katrine.
Ligestilling på vores måde
”Vi skal ikke have ligestilling ved at kopiere den hverdag og det setup herrespillerne har, vi skal være professionelle og dygtiggøre os på vores egen måde. Hvis min datter skal se ind i en fremtid, hvor hun bliver mødt med samme anerkendelse og respekt, som min søn gør i forhold til fodbolden, og hvis hun skal have de samme muligheder for at dyrke sin sport og tro på at hun kan blive rigtig god og få en karriere, skal vi tænke anderledes,” forklarer den tidligere midtbanespiller.
”Hvis der kommer en ung pige til mig og spørger, hvor det er bedst at tage hen, hvis man vil være fodboldspiller, så ved jeg faktisk ikke, hvad jeg skal svare, og det synes jeg er ringe. Det skal være tydeligt for piger, at de kan gå i skole og spille fodbold på et akademi, ligesom drengene kan,” uddyber Katrine.
En ting er spillernes vilkår og muligheder, men for Katrine er der også en pointe i at give kvinderne på hendes hold et så professionelt setup som muligt, og med to assistenttrænere, en fysioterapeut og en fysisk træner på banen til morgentræningen, udover hende selv, er de godt på vej i AGF Kvindefodbold.
”Det er lige meget at bruge mere tid på fodbolden og prioritere den, hvis vi ikke også har de professionelle rammer med alt hvad det indebærer af professionel tyngde. Vi skal rekruttere, uddanne og bevare mere profession på træner-ledersiden i kvindefodbolden, for ellers er vi med til at forstærke den b-følelse der stadig er mange steder, fordi der ikke bliver satset lige så meget på kvindefodbolden,” forklarer Katrine og fortsætter:
”Det handler både om kroner og ører, men især om hvor de dygtige trænere ser mulighederne for at gøre karriere, hvor de ser en prestige i at være. Og det kræver selvfølgelig at nogle går forrest, for at vi får brudt den nedadgående spiral, og tage skridt i den rigtige retning.”
Jeg synes i virkeligheden, at fodboldspillet er lidt over i skak. Selvfølgelig med en ekstra kreativ dimension, men i det store hele handler det om at tænke i scenarier og hele tiden stille træk og modtræk op
Fodbold er verdens største kvindesport
På sin vis har Katrine selv taget det første skridt, ved at dedikere sig fuldstændigt til kvindefodbold og gang på gang takke nej til tilbud om og opfordringer til at træne herrehold. Da hun startede sin karriere som træner på Norges Topidræts Gymnasie (NTG) sideløbende med sin spillerkarriere i Stabæk Fotball, vidste hun ikke at hun skulle blive en af de bedste kvindelige trænere herhjemme, og en dag komme til at leve af at hjælpe andre unge kvinder med at blive ved med at udvikle sig på højeste niveau.
Ligesom fodbolden startede med at være det, og egentlig blev ved med at være det, har trænergerningen været hendes eget projekt hele vejen. Der var ingen tanker om Champions League og professionel fodbold i hovedet på 8-årige Katrine, der bare havde en bold med overalt og brugte alt sin fritid på at jonglere og skyde på mål, fordi det var sjovt. Og da hun begyndte at træne pigespillerne på NTG, var det heller ikke en UEFA PRO-licens, men en nyfunden forståelse for sit eget spil og den træning hun selv lavede på banen som spiller, der fangede hende.
”Jeg fandt ud af, at jeg selv blev en bedre spiller af at være træner, fordi jeg blev mere opmærksom på, hvad det var vi trænede og hvorfor. Jeg havde ikke tanker om, hvad jeg skulle være, og om at jeg skulle leve af at være træner. Jeg nød at spille, og ville nyde at være spiller, så længe jeg kunne, uden det ekstra ansvar der fulgte med ved eksempelvis at være spillende træner, som jeg blev tilbudt på et tidspunkt,” fortæller Katrine, der som træner tror på en systematisk tilgang til fodboldspillet.
”Jeg vil gerne inspirere til, at spillerne bliver ved med at jagte udvikling, uanset hvor de er i deres karriere, og så vil jeg gerne være den, der er med til at systematisere nogle ting i fodbolden for dem, så de kan finde de strukturer i træningen, de skal bygge deres spil op om når de spiller kamp,” forklarer Katrine, og fortsætter med en sammenligning.
”Jeg synes i virkeligheden, at fodboldspillet er lidt over i skak. Selvfølgelig med en ekstra kreativ dimension, men i det store hele handler det om at tænke i scenarier og hele tiden stille træk og modtræk op,” uddyber Katrine, der selv har lært meget af den systematiske tilgang da hun var spiller.
I sidste ende handler det dog om holdet, og den kultur den tidligere landsholdsspiller kan være med til at skabe spillerne imellem, og også her trækker hun på erfaringerne fra sin egen karriere.
”Det er et spørgsmål om hvordan man er som gruppe og hvordan man som gruppe kommer til at præstere, og det foregår ofte også uden for træningsbanen. Vi arbejder med træningskulturen, træningsintensiteten, og med at bakke hinanden op i alle dele af tilværelsen,” forklarer Katrine.
Det handler om at snakke fodbold, også uden for banen, om at skabe en sund konkurrencekultur, også til træning, og om at ville vinde for enhver pris.
En scene fra tidligere dukker op. Den stille, frostklare morgen står i stor kontrast til den energi Katrine lever sig ind i træningen med. En dårlig beslutning om en aflevering på tværs, resulterer i at det forsvarende hold bryder spillet. Der lyder et ”neeeej!”, fra sidelinjen, hvorefter Katrine med et smil på læben forklarer spillerne hvor den aflevering i stedet skulle have ligget.
Gejsten fra træneren smitter tydeligt af på spillerne, der hanker op i sig selv og hinanden, råber ’kom så’, og med endnu mere energi forsøger at få pasningerne til at ligge mere præcist i næste spil.
”Jeg er ansat til at vinde fodboldkampe. Det er det primære formål for mig og det jeg brænder for, men det betyder ikke at jeg ikke kan forsøge at gøre mere samtidig med det,” fortæller Katrine over kaffekoppen tilbage i klublokalet.
”Hvis jeg kan skabe en vinderkultur og en tro på, hos de her kvinder, at de kan blive rigtigt gode, så har jeg gjort noget godt for ligestilling og kvindesport,” uddyber Katrine.
Hun er ikke typen der holder sig tilbage for at gå forrest og tage ansvar. Det viser hun også ved at have sagt ja til at være en del af ambassadørkorpset for kvindefodbold turneringen Global Goals World Cup (GGWCUP), der i 2022 kommer til Aarhus i samarbejde med foreningen Permasport. Holdene til GGWCUP spiller for et af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, som de selv har valgt, og vinderen af turneringen kåres ikke ud fra målscoren, men på baggrund af en række parametre for hvor meget de gør for deres udvalgte mål, både på og uden for banen.
”Jeg synes, det er utrolig vigtigt at støtte op om initiativer, der kæmper for bedre vilkår for kvindefodbolden og for kvindesport generelt. Fodbold er verdens største kvindesport, og det er en sport, der betyder utroligt meget for kvinder i hele verden. Den er lig frihed og rettigheder, og det er jeg parat til at støtte op om til enhver tid,” fortæller Katrine, der også ser det som en naturlig forlængelse af den strategi AGF har for bæredygtighed.
Læs mere om Global Goals World Cup og forpersonen for Permasport Clara Lucia Tonnisen:
Tilbage på træningsbanen i morges, lægger Katrine sine hænder på skuldrene af en af spillerne og finder hendes blik. Spilleren har mærket en skade blusse op, og er ked af det. Katrine fortæller hende at det nok skal gå.
Og hun ved det, for lige meget hvor meget modgang de unge spillere møder, har deres træner været igennem noget lignende i løbet af hendes næsten 20 år lange karriere på landsholdet og højeste klubniveau.
”Hvis der er nogle piger der gerne vil være gode, og hvis jeg tror på, at jeg er en god træner, så er det der jeg skal lægge mine kræfter. Alt den læring og prestige der kunne være i at træne mænd, vil ikke kunne gøre det op for den forskel, jeg kan gøre for kvindefodbolden, både lige her på holdet, og for kvinder generelt, ved at prioritere dem,” slutter Katrine af tilbage i cafeteriet, inden hun tager sig tid til at snakke med en gruppe pensionister, der har sat sig med en kop kaffe oven på en overstået gymnastiktime.
