”Vi er alle sammen født til at kunne sove, på samme måde som vi mennesker er født til at have et kalorieindtag, for at vi kan fungere og virke. Når vi tager sovemedicin, er det lidt, ligesom når en overvægtig tænker, at personen bare skal tage en slankepille, så taber man sig. Men ændres de vaner ikke, som i første omgang fik personen til at få en vægtstigning, så kommer vi frem til samme problem igen. Det er lidt det samme med søvn. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvilke vaner vi har eller om der forligger en reel søvnsygdom, som leder til de søvnproblematikker, som forekommer,” forklarer søvnforsker Anna West.
Søvn er en helt naturlig metode til at fremme performance, for det er gennem nattesøvnen, alting bliver justeret. De seneste år har restitutionshjælpemidler som kolde bade, massagepistol og anti-inflammatoriske midler fundet deres vej til atleternes hjem. Ligesom udskrivning af sovemedicin i flere elitemiljøer ikke er usædvanligt. Forskning viser bare, at ingen af hjælpemidlerne kan kompensere for manglen på søvn.1 Søvnen er essentiel for atleters udvikling, men søvnen får i mange tilfælde ikke den opmærksomhed, den skal, hvortil mange atleter oplever udfordringer med at passe nattesøvnen.
”30 procent af den danske befolkning har søvnproblemer, og 14 procent er så signifikante, at det rammer dem med en dagstræthed, som kan påvirke deres funktionsevne. I sportens verden er det cirka 50 procent af alle atleter, som har svært ved at sove, og cirka 28 procent af dem oplever en signifikant dagtræthed”.
Anna forklarer, at omkring 80 procent af de atleter, hun arbejder med, ikke har fysiologiske udfordringer, men derimod problemer relateret til det mentale samt vaner, der negativt påvirker både søvnlægde og søvnkvalitet. Hun påpeger samtidig, at sovemedicin kan have bivirkninger, som er helt unødvendige, når atleternes problematikker i mange tilfælde kan løses gennem samtale og ændrede vaner. Hun påpeger dog: ”Har du nogle meget konkrete fysiologiske årsager til, hvorfor det vil være rigtigt, at du kortvarigt og administreret tager melatonin eksempelvis, kan det selvfølgelig benyttes. Det er vigtigt, man husker, at sovemedicin er udviklet af en årsag, og det kan have en positiv effekt brugt de rigtige steder.”
Når vi ser på sovemedicin, er det vigtigt at skelne mellem to produkter: Melatonin og benzodiazepin-lignende lægemidler.
Melatonin er et naturligt forekommende hormon, som dannes i koglekirtlen i hjernen. Det er et døgnrytme regulerende hormon, da det fremkalder søvnighed. Som lægemiddel bliver melatonin oftest brugt i forbindelse med rejser gennem forskellige tidszoner, da melatonin kan forkorte tilpasningsperioden. Derfor er midlet mere et døgnrytmeregulerende stof end sovemedicin. Ved den korrekte dosis af melatonin er der ingen bivirkninger.
Oplysninger fra sundhed.dk
Læs mere her.
Lægemidlerne benzodiazepiner og benzodiazepin-lignende midler er godkendte til behandling af søvnbesvær og angst. Der findes flere typer af benzodiazepiner, som alle er opbygget af samme kerne. De varierer, i forhold til hvor hurtigt de bliver opløst i kroppen. Benyttes midlet som sovemedicin, er det centralt, at stoffet nedbrydes hurtigt. Førhen troede fagfolk, at brugen af stoffet var uproblematisk. Men det har vist sig, at der er flere bivirkninger ved brugen – eksempelvis toleranceudvikling (hvor virkningen bliver svagere), og Benzodiazepiner kan skabe afhængighed.
Oplysninger fra sundhed.dk
Læs mere her
En rapport fra Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen, viser, at behandling af søvnløshed med lægemidlerne melatonin og promethazin de seneste 10 år er stærkt stigende. Behandlinger med benzodiazepiner og benzodiazepinlignende lægemidler er derimod faldende.
Men når problematikkerne opstår på vores øverste etage eller i de små vaner i dagligdagen, er medicinen ikke løsningen. Anna West fortæller, at hun typisk møder to ting i sit arbejde med atleter:
- Atleter kan godt lide at sove lur, og det er ikke noget, de gør, for at skade sig selv. Alle atleter vil gøre det med henblik på at give sig selv noget energi og styrke. Men sover en atlet to til tre timer, når de kommer hjem, forskyder det døgnrytmen, og det har konsekvenser for søvnen
- En anden ting er, at atleter laver absolut ingenting på deres fridage, fordi de jo ellers altid er aktive. Det er også en misforstået tilgang, fordi deres recovery-proces (restitutionsproces, red.) bliver langsommere af at lave ingenting. De skubber til deres døgnrytme, hvis de bliver indenfor uden at komme ud overhovedet.
I begge situationer vil det være meget mere effektivt at komme ind til kernen af problematikkerne, fremfor at udskrive medicin.
Forskelligt syn på sovemedicin i sportsgrene
Ikke alle elitemiljøer har samme holdning til og syn på udskrivningen af sovemedicin.
”I sportsgrene, hvor vi tidligere kun har tænkt på behandling og her og nu-løsninger, begynder der at forekomme en tendens til, at vi faktisk tænker forebyggelse i forhold til søvn. Men jeg oplever samtidig i for eksempel ishockey, at man tænker meget load. Der skal man bare træne rigtig meget, for så bliver de rigtig gode atleter. Og kan man ikke sove, så giver man dem noget sovemedicin”, forklarer Anna West og supplerer med:
”I fodboldens verden oplever jeg, at der er sket en klar holdningsændring de seneste fem år. I erkendelse af, at søvn er et tema, søvn er et emne, og søvn er noget, som burde være et investeringsområde. Jeg oplever også, at man er mere opmærksom på ikke at bruge sovemedicin som løsningen. Man har en erkendelse af, at der er flere måder, hvorpå søvnproblemer kan tilgås.”
