Få artiklen læst op
”Jeg har som anfører stået i spidsen, og måtte nærmest stå og undskylde efter kampen. At nu glippede det igen lige til sidst – og hvordan forklarer man lige det?”, fortæller kaptajnen fra Viborg FF, Jeppe Grønning.
Fodbold er en passion for både de fleste spillere og fans, og unægtelig forbundet med et hav af følelser. Det store engagement intensiverer oplevelsen, og fans er oftest ikke bare tilskuere, men holdets 12. mand. Hvilket skaber magi og samtidig forstærker frustrationerne efter et nederlag. For kulturbæreren Jeppe Grønning, har den grønne Viborg FF trøje, i hvert fald i perioder, været tungere at bære rundt på end andre. ”Vi havde fire ekstremt hårde år efter nedrykningen i 2017, hvor jeg måtte prøve at undskylde og komme med forklaringer til medier og fans, men der var ikke nogen undskyldninger, vi præsterede simpelthen bare ikke godt nok”, erindre Jeppe.
Frustrationerne og utilfredsheden skaber et tunnelsyn med fokus rettet direkte på alt det negative, og frygten for, at de følelser skal overtage og præge præstationerne, sidder stadig i kroppen på Jeppe Grønning.
Fodbolden er en sport med få mål, med meget tilfældighed og meget held i uheld, men med data har du muligheden for at få og give nogle forklaringer.
Jeppe reflekterer over Helsingør-nederlaget fra sidste sæson, som netop vakte samme følelse af frustration. Han husker, hvordan Tonni Adamsen tæmmede bolden midt på Viborgs banehalvdel, satte et par af deres spillere og sendte bolden op i det lange hjørne. Kort tid efter fløjtede dommeren kampen af, og Helsingør vandt sensationelt 3-0 på udebane, over topholdet. Med det resultat pådrog Viborg sig sit andet nederlag i træk – og sæsonens første på hjemmebane – i deres ellers meget overbevisende sæson i 1. division, og dermed var toppen igen åbnet på klem for forfølgerne.
Vi er tilbage i april 2021.
”Det var en kamp, hvor alt gik galt”, fortæller Jeppe Grønning og fortsætter; ”med de oplevelser jeg havde med i bagagen, hvor oprykningen før har glippet et par gange, kunne jeg godt være lidt nervøs for, om vi nu skulle til at smide det hele væk. Efter uforklarlige nederlag bliver vi tit mødt med: ’Jamen I vil det ikke nok, I går ikke nok op i det eller lever I nu også, som I skal som fodboldspillere?
Skuffelsen var også stor internt på holdet, men da vi brugte data og tal i evalueringen, og kunne se lidt mere bag det hele, blev det klart, at spiller vi kampen 10 gange, så vinder vi nok otte af dem. Det er noget der gør, at sådan en oplevelse bliver nemmere at komme igennem, og derfor gik vi ikke i panik, og kunne bekræfte hinanden i, at vi var lige der, hvor vi havde været hele sæsonen”.
Der findes et utal af forskellige typer fodbolddata. Hver type har hver sit potentiale, men kommer samtidig med sine specifikke udfordringer. Jeppe Grønning er dog ikke i tvivl om, at det kan gøre en stor forskel på det mentale plan.
”Fodbolden er en sport med få mål, med meget tilfældighed og meget held i uheld, men med data har du muligheden for at få og give nogle forklaringer. Det er ikke kun mig, der går op i, om vi vinder eller taber. Det berører en masse mennesker, som holder med os. De mennesker har også en forventning til, hvordan vores ageren efter enten et nederlag eller en sejr skal være. Når man hver dag arbejder på at blive bedre, og hele tiden forsøger at udvikle sit spil, kan det være hårdt at være i. Det betyder at en 1-1 kamp eller et 1-2 nederlag i weekenden kommer til at diktere det mentale ståsted den næste uge. Det kan data ændre på”.
Fansene og medierne søger oftest efter en fortælling til at forklare et dårligt resultat, og nogle gange er de historier, som vi fortæller os selv forkerte. Det er det samme, når et hold gør det godt. For Jeppe Grønning giver data en mulighed for at finde den rigtige historie bag kampen.
At åbne øjnene for data
Matematiske modeller, nøglepræstationsindikatorer (KPI’er) og statistikker er i dag blevet en stor del af professionaliseringen i fodbold, selvom det ikke er mange år siden, at ideen om, at data skulle være et afgørende parameter for fodboldklubber, kunne få selv de mest garvede fans til at kløjs i deres lune stadionpølser eller kolde fadøl.
I dag kan vi ikke komme udenom, at data er blevet et internationalt konkurrenceparameter både i forhold til det sportslige på banen, den traditionelle brug indenfor scouting, spillerudvikling og præstationsanalyse, men også som regulering af det mentale spændingsniveau.
Jeppe fandt ro i at kunne bruge data til mere end bare den fysiske udvikling af hans kundskaber, og da der for nogle år siden kom en ny sportsdirektør til Viborg, blev tallene et klart bevis på, at Viborg FF blev bedre og bedre, og interessen for data steg.
”Det åbnede lidt mine øjne.
Jeg rykkede til Viborg, da jeg var 21, nu er jeg 30. Så jeg har både været med til de rigtig gode oplevelser og oplevet de hårde perioder. For et par år siden kom en ny sportschef, Jesper Fredberg, til klubben. Han lagde en helt ny strategi og retning for, hvor klubben skulle hen på længere sigt. Vi efterlever én og samme strategi nu, selvom menneskerne i klubben og på holdet bliver udskiftet. Det skaber en kontinuitet, som er helt afgørende, og vi kan hele tiden evaluere det på baggrund af data. Nu udnytter vi data på langt flere måder”.
Tilgængeligheden og anskaffelsen er intet problem, men skal dataanalyse skabe værdi, ligger kunsten i den strategiske anvendelse, forklarer Jeppe Grønning. Den nu 30-årige kulturbærer har de seneste par år læst en BA i Marketing and Management Communication på Aarhus Universitet og undersøgt Viborgs strategiske brug af dataanalyse for netop at blive klogere på, hvordan data kan skabe værdi for en fodboldklub som Viborg FF. Dataanalyse er nemlig ikke længere forbeholdt topklubber med vilde budgetter.
This project uses the hermeneutic science to examine the sporting strategy of VFF focusing on how data-analysis can be used to improve football performance in VFF and how this is communicated and anchored internally among staff in the sporting division of VFF to discuss changes and challenges associated with using data as a strategic tool in a sports organization. The project is designed as a qualitative case study and the empirical foundation consists of two sets of qualitative data: five semi-structured interviews with members of the sporting division as well as relevant strategic papers and data-sources used within the organization. The aim of the project is to serve as an exemplary case to gain valuable knowledge for VFF and for other organizations. The theoretical foundation consists of three main concepts and theories: data literacy by Bhargava et al. (2015), strategic communication by Frandsen & Johansen (2017) and change communication by Lewis and Sahay (2018) as well as expert knowledge on data, football and strategy. The methodological basis for the analysis of the interviews is deductive coding and meaning condensation as per Kvale & Brinkmann (2009) and an interview guide guides the interviews. The interview coding is theory-driven into three main themes and 11 subthemes. The documents are studied and analysed thoroughly through text analysis (Allen, 2017). The findings show that data analysis is part of VFF’s sporting strategy and primarily used for preparing, evaluating and improving the team. Implementation of data highly depends on human knowledge and has led to improvements of the team on several parameters. Information about strategy and data is formally communicated to the employees as well as informally through a performance-based culture and the use of input. The project discusses VFF’s main challenges and learnings in relation to (1) the strategic approach and the implications of using a human-centred approach to implement data (2) how the top management has used input from the sporting middle managers to implement data and how data is used to monitor improvements and (3) how data-analysis is embedded into the culture through communication and socialization. Finally, some important implications for practices are suggested as well as recommendations for researchers on how to extend the knowledge on VFF’s use of data-analysis as well as further broadening the study to compare with other clubs and industries.
Magien skabes i sammenspillet mellem teknologi og mennesker – også i fodbold
Der er mange spillere, som stadig ikke synes, at data har noget med fodbold at gøre. Men implementeringen af data har ændret spillernes opgave og generelt lært os mere om vores roller gennem den kultur, som er formet af vores handlinger og forventninger.
En af de vigtigste erfaringer Jeppe tog med fra opgaven, var vigtigheden af kommunikation. Det drejer sig om, at data skal omsættes til svar på praktikernes spørgsmål på et simpelt sprog, som de forstår. Ellers skabes der ikke værdi.
”Det er jo ikke mange af spillerne, som har en interesse for de hårde tal, derfor skal man have det kommunikeret, så spillerne forstår det på det niveau og plan, som de er på. Kunsten er hele tiden at gøre det relevant for spillerne, og få dem til at forstå, hvorfor det er vigtigt for dem. Klubberne skal gøre det simpelt og visuelt, for det er sådan de fleste mennesker, forstår det bedst”, fortæller Jeppe Grønning.
”Personerne, der arbejder med data i klubberne, er også helt afgørende. De skal kunne finde de rigtige sammenhænge, og så skal man ikke stole hundrede procent på data. Derfor skal der også være en forståelse for, hvordan man bruger teorien i praksis”, fortsætter han.
Snakken med Jeppe falder dog hurtigt tilbage på den strategiske anvendelse af data, og her kan Viborg kaptajnen ikke understrege nok, at data specielt har skabt værdi ved, at de nu kan evaluere på, om klubben efterlever deres værdier.
”Af de KPI’er der er tilgængelige, der har vi valgt nogle, som passer til den måde, som vi gerne vil spille på. Så kan vi gå ind og se på, om vi er tro mod det, som vi lover hinanden og omverdenen at være. Hvis vi siger vi gerne vil være offensive, og det så ikke hænger sammen i virkeligheden, så er det svært at være troværdige. Derfor er det vigtigt at udvælge de rigtige KPI’er i forhold til den strategi og det værdisæt, som klubben har”, fortæller Jeppe Grønning. I Viborg FF’s tilfælde omhandler brugen af analyser heller ikke nøjagtighed eller tilgængelighed af nøgletal, men ledernes, trænernes og spillernes evne og villighed til at behandle og modtage data.
”Det skal starte fra toppen af. Du skal som ledelse have styr på, hvad du vil, og hvilken historie du gerne vil fortælle og vise med din klub. Derefter kan du udvælge det data, som passer ind i det. Det kan vi nemlig evaluere på og derved følge vores udvikling. Så hvis den viden bliver lagret i klubben, og ikke forsvinder med træneren eller en enkelt person, så går tingene op i en højere enhed. Det er i hvert fald den måde, vi udnytter data på i Viborg”.
Jeppe Grønning er langt fra færdig med at undersøge data og dens potentiale i den sport, som han elsker, og samtidig tror han på, at data i fremtiden vil være en ufattelig vigtig medspiller for samtlige klubber både på og udenfor banen.
”Der er mange spillere, som stadig ikke synes, at data har noget med fodbold at gøre. Men implementeringen af data har ændret spillernes opgave og generelt lært os mere om vores roller gennem den kultur, som er formet af vores handlinger og forventninger. Derfor vil tal og statistikker få en afgørende betydning i fremtiden”.
Hvordan det kommer til at se ud om bare et par år, er Jeppe Grønning ikke sikker på, men en ting er sikkert; ”lige nu og her kan det gøre, at jeg ikke nødvendigvis behøver føle mig som en helt eller en skurk, alt efter kampens udfald og tabellens anvisninger, men kan finde ro i, at vi er på rette vej, så længe de underlæggende data viser det”.
Allen, M. (2017). The sage encyclopedia of communication research methods (Vols. 1-4).
Thousand Oaks: SAGE Publications
Bhargava, R., Deahl, E., Letouzé, E., Noonan, A., Sangokoya, D., & Shoup, N. (2015, September).
Beyond Data-Literacy: Reinventing Community Engagement in the Age of Data. DataPop Alliance White Paper Series.
Frandsen, F., & Johansen, W. (2017). Strategic Communication. In C. R. Scott, & L. Lewis, The
International Encyclopedia of Organizational Communication. Wiley & Sons.
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interviews. Learning the craft of qualitative research interviewing (2. ed.). Sage.
Lewis, L., & Sahay, S. (2018). Change Communication. In R. Heath, & W. Johansen, The
International Encyclopedia of Strategic Communication (pp. 1-15). Wiley & Sons.
