Udviklingen af professionel sport demonstrerer en voksende tendens til, at interessenterne har fået mere magt til at sætte en indflydelsesrig diskurs møntet mod stigende anvendelse af sunde principper for ledelse og kommercialisering, inspireret af begreber som transparens, ’good governance’ og ’good corporate citizenship’, CSR og bæredygtighed.
Fra atleter og brands med corporate fokus til øget aktivisme i sportsøkonomien
På det individuelle atletniveau har denne udvikling udløst et paradigmeskifte for sportsbranding, hvori nogle atleter har foretaget en vellykket overgang fra primært at have et corporate fokus til i dag at udfolde stigende inddragelse af atletaktivisme. Michael Jordan, som tilbage i særligt 1990’erne satte nye standarder for sportsbranding, eksemplificerer en atlet med corporate orientering og dermed en atlet med et højt niveau af strategisk og kommerciel bevidsthed. I modsætning hertil er Colin Kaepernick et nyligt eksempel på atletaktivisme. Kaepernick satte et kraftigt aftryk i forhold til atletaktivisme ved at ofre sin karriere som professionel amerikansk fodboldspiller for San Francisco 49ers i NFL til fordel for en større sag og dermed kampen for social retfærdighed i det amerikanske samfund.
Hvad med WTA og Peng Shuai casen?
Med dette paradigmeskifte in mente og i kølvandet på en masse uafklarede spørgsmål i relation til den kinesiske tennisspiller Peng Shuai, er det ikke overraskende, at WTA aflyste sine turneringer i Kina. Peng Shuais offentlige usynlighed og diverse spørgsmål om hendes sikkerhed kom efter, at hun havde anklaget en embedsmand for seksuelle overgreb gennem sin SOME-platform (som nu i øvrigt er blevet slettet).
Kommerciel navigation i et vanskeligt landskab
Tidligere i 2019 tweetede den daværende ’General Manager’ for NBA-holdet Houston Rockets, Daryl Morey til støtte for demonstranter i Hong Kong. Ligaens globale ansigt, LeBron James, var i Kina for at promovere basketball og NBA via opvisningskampe. James forbløffede ved den lejlighed mange nuværende basketballfans og folk i vestlige demokratiske samfund ved at sige, at det ikke ville hjælpe meget at sige sin mening sammenlignet med en central erklæring fra NBA. Ifølge ESPN sagde James desuden, at det ikke var spillernes ansvar at diskutere en kompleks situation med racemæssige, socioøkonomiske og geopolitiske lag, mens de besøgte Kina og spillede opvisningskampe. Så ligesom Michael Jordan i 1990erne skiller James sig ud som en atlet med corporate fokus, der er bevidst om vigtigheden af den kinesiske magt, såvel politisk som markedsmæssigt, mens han måske har en anden personlig mening om menneskerettigheder og demokrati.
Professor Stephen A. Greyser fra Harvard Business School*, som er en anerkendt ekspert i krydsfeltet mellem sportsmanagement og interessentledelse, bemærker, at:
Ros til WTA og dets ledelse for at stå op for sine egne organisatoriske værdier og for at ’få den kinesiske regering frem’ for dens overtrædelse af menneskerettighederne – selv med betydelige økonomiske omkostninger. Den nylige episode vedrørende Peng Shuai er kun en af en række internationalt synlige og negative menneskerettighedshandlinger, som Kina har foretaget. Tilbage i 2001, da Beijing blev tildelt sommer-OL i 2008 var indtrykket, at IOC havde modtaget forsikringer om, at regeringens adfærd ikke ville være pinlig i forhold til bredere internationale værdier. På trods af i tilstrækkelig grad at afholde OL på en godt forvaltet måde ledelsesmæssigt, [og som jeg kommenterede for kinesisk TV], æstetisk fremragende åbningsceremonier, så levede Kina ikke op til sine løfter om medietilgængelighed og menneskerettigheder for dele af sin befolkning
At ofre den store check er en stærk fortælling
WTA’s beslutning om at være politisk bevidst er ’det rigtige at gøre’ ud fra et etisk og moralsk perspektiv. På trods af at det bringer hundredvis af millioner af dollars i omsætning i fare. Kommercialisering er afgørende i et professionaliseret sportslandskab, men efter min mening ikke for enhver pris. WTA har for nylig indgået en langsigtet værtsbyaftale med Shenzhen (løbende indtil 2030), som symboliserer en sjældent lang og økonomisk frugtbar aftale med en værtsby. Shenzhen-aftalen tegner sig alene for $140 millioner i præmiepenge over en periode på ti år. Sammen med det kommer kinesiske forpligtelser til andre turneringer og investeringer i stadions og/eller arenaer. Disse investeringer skaber desuden medieaftaler på det enorme kinesiske marked for sportsfans og repræsenterer en lukrativ mulighed for WTA til at bygge bro til corporate brands og dermed til sponsorer fra Kina, USA og andre markeder, som ønsker at opbygge markedsrelevans i Kina. Derfor er det et stærkt budskab, som WTA sender til Kina og resten af verden.
Professor Greyser tilføjer:
Igen er det WTA, hvis ageren fortjener ros. WTA tog stilling og erklærede, at organisationen ville trække sine konkurrencer tilbage fra Kina, og disse handlinger indebar økonomisk risiko.
Den betydelige økonomiske udgift for WTA er et nyt og meget velkomment signal i den hyperkommercialiserede sportsverden, hvor andre store forbund og/eller ledende instanser har forpasset målet om at navigere med et moralsk kompas og derigennem udtrykke et godt samfundsborgerskab. I stedet er de gået efter den store check uden at tænke over, hvad der følger med.
Porsches indflydelse og markedsrelevans
Sæsonafslutningsfinalen i Shenzhen er en stærk indtægtsstrøm for WTA. En af turneringens hovedsponsorer, Porsche, investerer tilsvarende i tennisspillet. Det danner en stærk forbindelse mellem den velhavende samt købedygtige forbrugerprofil i global tennis og Kina som verdens største marked for den tyske producent af luksusbiler. I 2020 leverede Porsche 88.968 køretøjer til Kina.
WTA sætter en ny dagsorden og differentierer sig
Et blik på WTA’s historie tydeliggør en ’value proposition’ relateret til at støtte kvindesport. Det vidner om ligestilling og dermed grundlæggeren Billie Jean Kings forsøg på at sikre en jævn bane med lige muligheder. WTA har således intet andet valg end at stå fast og stærkt i denne sag og udvise en nul-tolerancepolitik. WTA skubber absolut grænserne i en landekontekst præget af en totalitær styreform og understreger samtidig vigtigheden af at give kvinder i sport en stærkere stemme. At være tavs i en sag om anklager om seksuelle overgreb er moralsk forkert, men ville også kollidere med præmisserne for WTA’s eksistens og organisationens fremtrædende rolle som et kraftcenter for kvindesport verden over og en platform for at styrke kvinder.
Timingen for hændelsen er interessant i betragtning af, at Kina snart bliver den første nation, der har en by (Beijing), som har været vært for både sommer- og vinter-OL. Den finder samtidig sted, mens andre prominente tennisnavne som Serena Williams, Naomi Osaka og Martina Navratilova har udtrykt deres støtte til Peng Shuai. På den måde bliver der lagt ekstra vægt bag WTA’s reaktion og den enorme støtteerklæring til Peng Shuai, da disse atleters superstjernestatus og det faktum, at kvindetennis er sport nummer et, når kvindelige topatleter rangeres efter deres evne til at kapitalisere på deres sportslige karriere.
Stephen Greyser fremhæver vigtigheden:
Så hvorfor skulle 2021/2022 være anderledes, siden IOC tildelte 2022-legene til Kina og Beijing? IOC var villig til at risikere en gentagelse af uheldig (efter vestlige standarder) regeringsmæssig adfærd. Kritik fra forkæmpere og iagttagere skaber nyheder - men indebærer ringe, hvis nogen, økonomisk risiko for hovedpersonerne. Ikke desto mindre har der været en meget synlig og lovet konsekvens på grund af bekymringen og kritikken, nemlig en ’diplomatisk boykot’ af åbningsceremonierne og legene fra nogle vestlige regeringer. Men disse nationers atleter vil konkurrere. Og olympiske sponsorer med hovedkvarter i deres lande vil ikke trække deres betalinger tilbage fra IOC.
WTA er derimod gået ind i en ny æra som frontløber i denne situation. Derfor imødeser jeg reaktionerne og handlingerne fra andre forbund og ledende instanser i sportsbranchen (og de dertilhørende kommercielle interessenter) i forhold til vinter-OL i 2022 og til at handle med Kina. I en analog situation har der i Danmark været stor offentlig kritik mod VM (FIFA) i Fodbold i Qatar på grund af menneskerettighedsudfordringer. Kina er dog en supermagt i international politik og handel, så denne sag kan derfor sagtens udvikle sig anderledes. Hvor der er penge, er der desværre også ofte grådighed, som kan have en tendens til at udviske den moralske dømmekraft. Men det bliver spændende at følge udviklingen.
* Denne artikel er skrevet af Kenneth Cortsen, cand. merc., MBA & Ph. D. indenfor krydsfeltet mellem sportsøkonomi, sportsledelse og sportsbranding fra Aarhus Universitet samt elitetræner i fodbold (med UEFA A-licens og siden januar 2014 med tilknytning til AaB hvor han bl.a. har ført kvindeholdet fra tredjebedste niveau til Kvindeligaen i sommeren 2020). Kenneth er medstifter af professionsbacheloruddannelsen i sportsmanagement i Danmark med undervisning og forskning til dagligt på Professionshøjskolen UCN i Aalborg. Derudover afholder han foredrag samt gæsteforelæser forskellige steder i udlandet, bl.a. University of San Francisco, SAWI Lausanne, Vlerick Business School i Gent og Johan Cruyff Institute i Amsterdam og Barcelona. Han er også medforfatter til bogen: SPORTSMANAGEMENT – Ledelse og kommercialisering i sportsbranchen, ligesom han arbejder med strategisk rådgivning, sidder i advisory boards og er involveret i bestyrelsesarbejde i relation til idræt og sport. Siden 2010 har han desuden været på forskningsmæssige miljøskift i udlandet og har derigennem samarbejdet meget med Professor Stephen A. Greyser fra Harvard Business School, som medvirker i denne artikel.
